Ida Auken

Thor P, jeg tror sgu Internettet er kommet for at blive

Ida — Thu, 03 Jun 10 13:38:06 +0000

Dansk Folkeparti og Folketingets formand Thor Pedersen har fået forholdet mellem sociale medier og demokrati galt i halsen. Når politikere twitter eller går i Facebook-debat, mens de sidder i Folketingssalen, er der ikke tale om tidsspilde, men om en måde at gøre politik mere relevant for en stor gruppe mennesker. Der foregår naturligvis mange overspringshandlinger på Folketingspolitikernes computere i løbet af en afslutningsdebat, der strækker sig over 16 timer. Men at der skulle være tale om, at folk så ikke passer deres hverv er en stor misforståelse.

Personligt bruger jeg både Facebook og Twitter meget konsekvent i mit politiske arbejde. Dels for at holde folk opdateret om, hvad jeg arbejder med, men i mindst lige så høj grad for at få inspiration til mit politiske arbejde.

Facebook og Twitter har gjort vejen til os folkevalgte kortere. Jeg modtager dagligt relevante spørgsmål, ideer eller forslag ad den kanal. Jeg drøfter politiske ideer med folk, og jeg efterlyser information, jeg kan have brug for. Ofte finder der meget interessante debatter sted på Facebook – debatter af en helt anden karakter end de debatter, vi har her på Christiansborg. Det gør det lettere at holde fingeren på pulsen i forhold til, hvordan folk, der ikke har politik inde på livet dag og nat, ser på verden. Det gør politik mere demokratisk, ikke mindre.

Efter at vi har fået trådløst net i folketingssalen, mener jeg tilmed, at fagligheden har fået nye muligheder. Fx kan jeg stille spørgsmål til fagpersoner under en folketingsdebat, hvis der skulle dukke oplysninger op, jeg ikke har stødt på tidligere. Jeg har mulighed for at finde artikler og viden frem på Internettet. En enkelt gang imellem dukker der også gode argumenter op på mail eller de sociale medier fra både fagfolk og almindelige mennesker, der følger debatten på TV.

De sociale medier skal bruges på den rigtige måde: det, man skriver, skal være relevant for de mange mennesker, der får ens updates. Det skal motivere folk til at svare og engagere sig i debatten frem for at ligne traditionelle pressemeddelelser, og man skal være klar til at svare folk, der bruger tid på en. Gør man det, er Facebook og Twitter så langt fra spild af tid. Jeg kan kun anbefale Thor Pedersen og Dansk Folkeparti at åbne sig mere op mod verden uden for Christiansborg, frem for at forsøge at lukke sig af for den.

Tale til Ladywalk 2010

Ida — Thu, 03 Jun 10 12:30:36 +0000

Kære alle skønne piger, kvinder, veninder, kusiner, mødre, bedstemødre, svigerdøtre - Kære dejlige damer:

Det er en stor ære for mig at få lov til at åbne årets Ladywalk.

Jeg synes, det er bevægende at tænke på, at der lige nu er Ladywalk rundt om i hele Danmark: Fra Frederikshavn, Aalborg, Agger, Århus over Sønderborg, Odense, Nakskov til Slagelse, Rønne og her i København.

Alle, der deltager i dag er altså del af en bevægelse, der er større end dem selv.

Men lige så bevægende er det måske at tænke på, at der lige nu overalt i verden, er kvinder der går på hver deres måde:

- Kvinder i Afrika, der går mange kilometer efter vand til deres familier.

- Kvinder i Mellemamerika, der går på markedet for at sælge eller købe varer.

- Kvinder i Asien, der går på arbejde 12 timer i træk for at få økonomien til at hænge sammen.

- Kvinder i Sydeuropa, der går hjemme og passer på deres hjem og børn.

Vi kvinder er altid i bevægelse. At gå er en vigtig del af vores liv. Fra vi er små går vi i skole, går til gymnastik, går til spejder eller håndbold. Senere i livet går vi på date, går på stranden og går i byen. Vi går på indkøb, går til forældremøder, går til dans, går i solarium og til frisøren.

De fleste af os går adskillige gange i livet på kompromis og går til bekendelse.

Når livet bliver hårdt, kan vi endda gå fra forstanden, gå i opløsning og i værste tilfælde gå i stå.

Heldigvis har de fleste af os gode veninder, mødre, søstre og døtre, der kan få os i gang igen.

At gå og være i bevægelse hører kvindelivet til. Lad mændene sidde ned og være betydningsfulde, så kan vi gå sammen og gå i gang.

For når vi går sammen, er vi stærkest.

Måske har vi i løbet af vores liv ikke altid forstået det. Måske har vi vogtet på hinanden, været jaloux og ikke altid hjulpet og heppet, når vi mødte en anden sej kvinde. Men som et af mine kvindelige forbilleder Madeleine Albright gør opmærksom på: som kvinder har vi et vigtigt valg med kun to muligheder: om vi vil være jaloux på hinanden, eller om vi vil hjælpe hinanden?

Kære ladywalkere, I har i dag valgt det sidste. I har valgt at gå sammen og gå sammen. Side om side med nogen, I kender eller med en fremmed. Alle, der deltager i dag, går for at støtte en god sag. Men I går også for at få fokus på gangsporten og på den frihed, man kan føle, når fødderne fører en lige derhen, hvor man vil.

I år støtter Ladywalk dem, der kan få sværere ved at gå. Jeg tænker selvfølgelig på de sclerose-ramte, der om nogen har mærket, hvor stort et tab, det er, ikke længere at have sin fulde førlighed.

Ladywalk støtter også Hjerteforeningen – både direkte og indirekte. Med midler og med alle de mange kilometer, I styrker jeres hjerter med ved at gå med i dag.

Jeg håber, I på jeres tur vil tænke på de kvinder, der går rundt om i hele verden. Og på de kvinder, der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at gå. God tur!

Kronik: Frit valg til at vælge en ny regering

Ida — Mon, 17 May 10 09:57:31 +0000

Bragt i Berlingske Tidende 12/5.

KRONIKKEN: S og SF vil med »En Fair Løsning« have folk til at arbejde én time mere om ugen. De unge skal gennem uddannelserne et halvt år hurtigere. Og det offentlige skal stimulere væksten i det private erhvervsliv med en offensiv indkøbs politik. Endelig skal Danmark være førende inden for udvikling og salg af grønne teknologier og velfærdsløsninger.

Den seneste tids målinger viser, at Lars Løkke taber troværdighed på den økonomiske politik, og S-SF har med sin økonomiske plan »En Fair Løsning« sat regeringen under et nyt hårdt pres. Regeringen vil derfor forsøge at lede kampen over på andre slagmarker.

Mit bud er, at debatten om ' frihed' igen bliver et af de temaer, V og K vil benytte sig af for ikke at tabe magten til næste valg. Motivet er ikke mindst at forsøge at fjerne fokus fra den økonomiske politik og de store nedskæringer i velfærden. Derfor vil Konservative og Venstre bl. a. føre valgkamp med påstanden om, at de tilbyder befolkningen mere frihed end oppositionen. Derfor har Søren Pind udnævnt sig selv til frihedsminister, og derfor klinger slagord som ' frit sygehusvalg' og ' frit skolevalg' højt i landets debatprogrammer og avisklummer.

Ingen kan være imod mere frihed. Problemet er, at i den form, som regeringen bruger ordet, er frihed intet andet end en taktik til udhuling af velfærdsstaten og omfordeling af samfundets goder til fordel for de mest privilegerede.

Et eksempel er regeringens seneste krav om, at kommunerne skal spare yderligere 4 milliarder kr. Det betyder ifølge regeringens eget optimistiske skøn 8.000 færre stillinger. Det vil kunne mærkes i daginstitutionerne, i folkeskolerne og i ældreplejen. Velfærdsniveauet bliver forringet, men i stedet for at tage ansvar for egne prioriteringer gemmer regeringen sig bag påstanden om, at man slet ikke behøver at prioritere, hvis man stemmer på dem: Man kan få både skattelettelser og bedre velfærd - og frit valg oveni. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det! Lad os tage det ' frie sygehusvalg'. Målet er, at borgerne skal kunne vælge frit mellem de bedste hospitaler. Som en del af det frie valg har regeringen inddraget privathospitalerne, der får betalt overpriser for at udføre operationer, det offentlige kan udføre lige så godt - og i øvrigt som regel billigere. Dermed bliver de offentlige sygehuse udsat for planøkonomisk, statslig sponsoreret konkurrenceforvridning. Det er hverken fri konkurrence eller reelt frit valg. Resultatet er en generel forringelse af det offentlige sygehusvæsen.

En anden vigtig del i regeringens frihedskampagne er det ' frie skolevalg'. Meningen er, at forældre skal kunne vælge de bedste skoler til deres børn. Ifølge liberalistisk teori medfører dette en naturlig konkurrence, som gør alle skolerne bedre. I realiteten betyder det dog blot, at de ressourcestærke forældre flytter deres børn væk fra skoler med sociale problemer. Disse skoler får dermed en endnu større koncentration af problemer, og regeringen har ikke gjort noget for at afværge denne udvikling. Problemerne vil kun blive større i takt med, at skolerne på grund af nedskæringer nu ' frit' kan vælge, om der skal være 30 eller 32 børn i hver klasse.

Et tredje eksempel er ældreplejen. For de ældre betyder regeringens vrangforestilling om frihed, at de har mulighed for at vælge, hvilket firma der skal levere rengøringen. Det kan jo være udmærket, for øget konkurrence på lige betingelser mellem private udbydere og det offentlige er en god ting. Men at vælge, hvilket firmanavn der skal stå på skjorten af rengøringsmedhjælperen, ændrer ikke ved, at mere end otte ud af ti social-og sundhedshjælpere har oplevet nedskæringer i ældreplejen de sidste fem år. Så det frie valg bliver her til et valg mellem to utilstrækkelige alternativer.

Løkke og Hjorts strategi er at gemme sig bag tilbuddet om ' det frie valg' og samtidig aflive det politiske valg: Skal vi give skattelettelser til de velstillede eller investere i de fælles institutioner? Dette dobbeltspil er regeringen lykkedes med i snart otte år. Siden Fogh har succeskriteriet for alle borgerlige ministre nemlig været, at de ikke måtte bruge penge og samtidig skulle få det til at se ud, som om der skete velfærdsforbedringer. I virkeligheden er der sket det stik modsatte.

Claus Hjort forsøger i disse dage at bilde kommunerne ind, at hvis de blot sparer flere penge, så kan de tilbyde borgerne bedre ydelser. Han undlader at fortælle, at kommunernes eneste måde at spare på, er ved at skære ned på deres kerneområder: daginstitu tionerne, folkeskolerne og ældreomsorgen.

Hvordan den manøvre fører til bedre eller mere velfærd, er svært at forstå, men det vil ikke forhindre Løkke eller Hjort i at fralægge sig ansvaret og nægte, at der er tale om et politisk valg.

I oppositionen tror vi ikke på, at løsningen er besparelser kombineret med skattelettelser, ikke mindst fordi det vil kvæle det spirende opsving, vi i øjeblikket er vidne til. I stedet vil vi i vores nye økonomiske plan »En Fair Løsning« have folk til at arbejde én time mere om ugen, og vi skal få de unge igennem uddannelserne et halvt år hurtigere.

Vi vil bruge det offentlige til at stimulere væksten i det private erhvervsliv med en offensiv indkøbspolitik, der skal stimulere nytænkning og innovation.

Og vi vil sikre de bedste betingelser for, at Danmark bliver førende inden for udvikling og salg af grønne teknologier og velfærdsløsninger.

Politik handler om at prioritere, om at fordele ressourcer og om at træffe valg mellem alternativer.

Hvor den nuværende regering har forsøgt sig med en strudsetaktik, der sigter på at ophæve alle valg ved at proklamere det frie valg, vil oppositionen gøre valgene klare. Vi vil føre politik og tage ansvar for de prioriteringer, vi foretager.

Men friheden må også sikres på en helt anden og mere grundlæggende måde end regeringens frie sygehusvalg og frie skolevalg. For friheden i det danske samfund er betinget af vores tryghed.

Det er trygt at vide, at man som borger i Danmark aldrig kan falde så meget igennem, at der ikke er hjælp at hente. Man kommer aldrig til at stå og banke på hospitalets dør uden at blive taget imod, fordi man ikke har penge, og man bliver ikke udelukket fra at tage en uddannelse, fordi man ikke har råd til at betale for den. Velfærdsstaten sikrer alle borgere disse muligheder, og det er den frihed, vi ikke vil være med til at underminere i det frie valgs navn.

Derudover vil vi give friheden tilbage til de offentligt ansatte. Regeringen er godt i gang med at omdanne Danmark til et reelt kontrolsystem. Den førte politik har været kendetegnet ved en total mangel på tillid til de mennesker, der i sidste ende har kontakten til borgerne. SOSU-hjælpere har minuttal på strømpeskift og opvask. De har ikke friheden til at støtte, at hr. Jensen i dag har mere brug for at komme udenfor. Socialrådgiverne bruger to tredjedele af deres tid på at taste ting ind i dobbelte systemer i stedet for at tage sig af borgere, der har brug for hjælp og rådgivning. Og skulle man være så fræk at råbe op om urimeligheder i det offentlige system, så falder regeringens hammer hurtigt.

Her når ytringsfriheden pludselig sine grænser.

F rihed er et spørgsmål om valg og muligheder, men det er i lige så høj grad et spørgsmål om fravalg og prioriteringer. Der er altid konsekvenser ved et politisk valg, både økonomiske og menneskelige. Vi i oppositionen vil i modsætning til regeringen stå ved konsekvenserne af vores beslutninger.

Det er også derfor, at vi i vores nye plan »En Fair Løsning« siger helt tydeligt, at alle skal bidrage for at få Danmark ud af krisen og for at bevare den frihed, vores stærke velfærdssamfund giver alle borgere i Danmark.

Den nuværende regering har vist, at den ikke er i stand til at levere det, der skal til. Heldigvis bliver næste folketingsvalg ikke et af regeringens ' frie valg' mellem to dårlige alternativer, men et valg mellem en siddende regering, der ikke har fantasi eller vilje til at føre Danmark ind i fremtiden, og en opposition, som står ved, at den vil kæmpe for en konkurrencedygtig og fremtidssikret velfærdsstat med friheden i højsædet.

»Heldigvis bliver næste folketingsvalg ikke et af regeringens ' frie valg' mellem to dårlige alternativer, men et valg mellem en siddende regering, der ikke har fantasi eller vilje til at føre Danmark ind i fremtiden, og en opposition, som står ved, at den vil kæmpe for en konkurrencedygtig og fremtidssikret velfærdsstat med friheden i højsædet.

Ida Aukens 1. maj tale 2010

Ida — Sat, 01 May 10 10:10:52 +0000

Hvert år når vi nærmer os 1. maj kommer der en opfindsom journalist og stiller spørgsmålet ”Er der stadig noget at kæmpe for på arbejdernes internationale kampdag?”… Svaret er mere end nogensinde: Gu er der så!

- Aldrig har det velfærdssamfund, vi har kæmpet så hårdt for at få indført, været under så hårdt pres.

- Aldrig har kampen mellem et Danmark for de få, privilegerede og et Danmark for alle været tydeligere.

- Aldrig før har vi stået i en situation, hvor en dansk regering forsøger et så stort bluffnummer, som det Venstre og Konservativ har gang i i øjeblikket.

Claus Hjort Frederiksen forsøger at sælge meget massive nedskæringer i velfærden, som en velfærdsforbedring. Det er en hån mod danskerne. Så dumme er vi ikke!

Selv Venstres dyrt indkøbte spinmaskine har ikke kunnet fordreje sandheden. Men ok, de har vist også haft mere travlt med at udtænke intelligente facebook-opdateringer.

Regeringen er presset. Den kan nu selv se konsekvenserne af de sidste ni års ufinansierede skattelettelser og lemfældige økonomiske politik. Det er nemlig denne uansvarlige økonomiske politik, der gør, at krisen har ramt Danmark langt hårdere end mange andre lande. De smørrede grin fra de fede tider er stivnet. Vores statsminister ser i dag både træt og opgivende ud.

Det allerværste ved VKO’s ufinansierede skattelettelser og uansvarlige økonomiske politik er dog, at det nu har direkte konkrete konsekvenser på skolerne, i børnehaverne, ældreplejen, daginstitutionerne og den kollektive trafik. Regeringens helt forudsigelige løsning på krisen er nemlig nedskæringer på velfærden. VKO har selv skabt det enorme hul i statskassen, de nu bruger som undskyldning for nulvækst og fyringsrunder. Genial måde at snige Foghs minimal-stat ind ad bagdøren.

Lars Løkke, Claus Hjort og Pia Kjærsgaard har planlagt så store nedskæringer, at Schlüters kartoffelkur kommer til fremstå som den rene grisefest. Løkke forsøger at bagatellisere omkostninger ved nedskæringerne, men fortæller os samtidig at vi skal være realistiske, og at vejen ud af krisen bliver hård og besværlig. Nej, det er der er vel ingen der længere tror at det ligefrem bliver en charterrejse til Mallorca med Lene Espersen.

Lars Løkke beder om realisme. Men virkeligheden afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Regeringen har ikke fremlagt en holdbar plan for fremtiden. Nedskæringer kvæler tværtimod kun det begyndende forår i økonomien og spænder ben for jobskabelsen.

SF vil kæmpe for en anden vej ud af krisen.

I SF ved vi, at vi kan løfte i flok gennem offentlige investeringer. Det er sådan, vi får sat gang i økonomien og skabt arbejdspladser. Vi skal have sat gang i byggeriet ved fx at energirenovere skoler og plejehjem, der i dag fyrer for gråspurvene og har et elendig indeklima. Vi skal have investeret i de mange nye ting, vi er gode til: energiteknologier, miljøteknologier og velfærdsteknologier. Vi skal have udviklet nye løsninger og hjulpet de mange nye ideer fra den første demonstrationsmodel og ud til markedet.

På den måde får vi noget for pengene, samtidig med at vi får lavet en investering i samfundet, der over en årrække vil betale sig hjem i form at lavere udgifter til el og varme samt i eksport og nye arbejdspladser. På den måde får vi skabt nye løsninger, nye ideer og er med til at løse tre af samfundets største kriser: finanskrisen, klimakrisen og den krise, der kan opstå, når vi om nogle år ikke længere er selvforsynende med energi.

Derudover skal vi have investeret i fremtiden. I de unge. Vi risikerer i øjeblikket at tabe en hel generation på gulvet. Regeringens svar er igen… - nedskæringer! Det er jo en fejl af enorme dimensioner. Det rigtige svar er selvfølgelig: uddannelse, praktikpladser og arbejdspladser til de unge.

I forgårs havde vi en stor debat i Folketingssalen. Var der nogen her, der fulgte med? Nå ikke? Det skal I være glad for. Regeringens ministre og ordførere har udviklet sig til de rene børnehavebørn. Hver gang vi efterlyser en økonomisk plan fra regeringen, får vi svaret: Årrrjaaa….hvad med jer selv??!!!

Efter at have spildt et af Danmarks historiens største økonomiske opsving, efter at have givet ufinansierede skattelettelser til de rigeste i stedet for at investere i vores fælles fremtid, viser regeringen sig nu som 100 % ude af stand til at tage ansvaret for den situation, de har bragt os i.

Men lad mig sige det helt klart: selvom vi ikke har været med til at bringe Danmark ud i denne krise af dimensioner, er vi klar til at tage ansvar for at få løst problemerne. Derfor fremlægger S og SF inden sommer en stor økonomisk genopretningsplan, der kan bringe Danmark tilbage på rette spor.

Vi er nemlig klar til at tage ansvar.

Vi er klar til at have respekt for den tillid, vælgerne viser os.

Vi er klar til at stå op hver eneste morgen og tænke, hvordan vi i dag kan være med til at gøre hverdagen bedre for danskerne.

Så svaret til den opfindsomme journalist, der spørger, om der er noget at kæmpe for første maj, er i år: gu er der så, og S og SF er mere kampklar end nogensinde.

God 1. maj.

Ida Aukens tale på SF's landsmøde

Ida — Sat, 24 Apr 10 13:22:29 +0000

"Vi skal gøre Danmark til en frontløbernation, når det gælder udvikling af vedvarende energi. Den indsats, der skal til for at skabe et godt klima og et godt miljø, er faktisk lige præcis den samme indsats, som skal til for at skabe en langsigtet, holdbar, stabil økonomisk vækst. Så der er ingen modsætning imellem en ambitiøs miljø- og klimapolitik og at skabe økonomisk vækst. Tværtimod. Klimapolitikken er ikke en del af problemet. Klimapolitikken er faktisk en del af løsningen. Lad os ikke betragte grøn politik som en omkostning men som en gevinst.”

Er der nogen der har hørt de ord før? De stammer fra Anders Fogh Rasmussens grønne omvendelsestale fra 2008. Jeg må sige – det er virkelig flotte ord. Men hvor er de nu?

Vi har de seneste måneder være vidner til en lang, men sikker dødskamp for Venstres grønne image.
- Først lykkedes det Lars Løkke at kludre så meget i det til klimatopmødet, at det blev bemærket i hele verden.
- Dernæst proklamerede Venstres Energiordfører, at man skulle fjerne støtten til vindmøller.
- Og så gik der ellers hul på bylden og den ene Venstre-politiker efter den anden gik i gang med at aflive regeringens miljøpolitik. Alle de grønne initiativer i Grøn vækst blev sat omgående i stå, og der opstod total forvirring omkring, hvad Venstre egentlig mente på området.
- Nu venter vi bare på, at Venstres folketingsgruppe begynder at omtale gylle som ”særligt næringsrigt drikkevand.”

Det er en total misforstået tilgang til den grønne politik. Den overser, at miljø- og klimaløsninger – ud over at give os en højere livskvalitet – også giver os en økonomisk fordel.
- Når vi stiller krav om partikelfiltre til ren luft eller arbejder for at fremme rensningsteknologier til rent vand, så hjælper vi danske virksomheder og så skaber vi nye arbejdspladser.
-Når vi tør stille krav til, hvor godt bygninger skal være isoleret eller giver støtte til udvikling af nye former for vedvarende energi, så bringer vi vores virksomheder et skridt foran alle andre landes.
-Når vi giver klare retningslinjer for landbruget og viser dem vejen til at få teknologien på plads eller lægge om til økologi, så hjælper vi dem meget mere end regeringen, der giver ufinansierede skattelettelser til de rigeste landmænd og skaber utryghed om fremtiden.

Danmark har brug for en ny regering med en vision og en plan for hvordan vi skal bevare velfærden i fremtiden. Jeg er stolt af at være en del af et parti, der kan levere den vision. Vi er partiet med ideerne, der igen kan gøre Danmark til et foregangsland når det kommer til innovation og miljø. Vi skal igen gøre Danmark til en frontløbernation, der viser resten af verden, at grøn politik ikke er en omkostning, men en gevinst. Men det kræver en ny regering. Det kan kun gå for langsomt!

Praktikopslag

Ida — Mon, 12 Apr 10 08:35:32 +0000

SF søger en praktikant til partiets miljøordfører, Ida Auken.

SF's Folketingsgruppe søger studerende, der som led i en videregående uddannelse ønsker at indgå i et ulønnet praktikforløb i ca. et halvt år. Som praktikant arbejder du nært sammen med et folketingsmedlem.

Ida Auken, der er medlem af Folketinget for SF og formand for Folketingets Miljøudvalg, søger en praktikant til efteråret 2010, fra ca. 1. september til midt januar. Ida Auken arbejder særligt med miljø- og klimapolitik og man finder næppe en mere interessant praktikplads, hvis man interesserer sig for at præge debatten om miljø og klima.

Opgaverne omfatter bl.a. sagsforberedelse, hjælp med forberedelse af udvalgsmøder og besvarelse af telefoniske og skriftlige henvendelser fra borgere, presse mv. Under praktikforløbet skal praktikanten gennemføre et selvstændigt projekt, som defineres i samarbejde mellem praktikanten og folketingsmedlemmet.

Praktikanten får i forbindelse med praktikforløbet mulighed for at opøve sine evner til selvstændig sagsbehandling på akademisk niveau og få erfaring med arbejdet på en arbejdsplads med højt tempo og mange krav.

Som praktikant hos Ida Auken skal du:

være interesseret i politik, gerne planlægning, miljø- og klimapolitik

have skriveerfaring og være frisk på at skrive pressemeddelelser og artikler

kunne arbejde selvstændigt

kunne holde mange bolde i luften og selv tage initiativer være grundig og pålidelig

Dette får du:

en unik chance for at præge miljø og klimadebatten

indblik i det hektiske liv på Christiansborg

praktisk erfaring med hvordan man arbejder med pressen

indblik og erfaring med udformningen af politikformulering i Danmark

mulighed for at udbygge din viden inden for arbejdsområderne

Har du lyst til at være med i det politiske liv på Christiansborg? Se din pressemeddelelse skabe overskrifter i aviserne? Høre politikerne i Folketingssalen diskutere det beslutningsforslag, du har været med til at skrive? Og ønsker du at arbejde blandt passionerede mennesker, der brænder for at ændre samfundet? Så er en praktikplads hos Ida Auken måske noget for dig.

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt og er med betalt frokost i Folketingets fremragende kantine, Snapstinget.

Ansøgningsfristen er den 1.maj 2010.

Ansøgningen sendes til sflapm@ft.dk.

Man er velkommen til at ringe for mere information på 33 37 44 96.

Elbilsræs fra Esbjerg til København til fordel for CARE

Ida — Mon, 22 Mar 10 10:43:33 +0000

CARE Danmark holdt i samarbejde med elbilsproducenen Tesla et velgørenhedsarrangement, der skulle samle penge ind til CARE's klimatilpasningsprogrammer i nogle af verdens fattigste og mest udsatte områder.

Arrangementet foregik som et elbilsræs med start i Esbjerg og med mål i København. Konkurrencen gik dog ikke ud på at komme først, men om at køre mest energieffektivt og klare sig bedst i forskellige øvelser.

Racerkøreren Casper Elgaard vandt, men feltets eneste kvinde kom ind på en 2. plads foran bilentusiaster som Anders Breinholt! Jeg havde faktisk bragt mit hold op på 1. pladsen efter turen fra Esbjerg til København, men i de afgørende øvelser viste Elgaard, hvorfor at det er ham, der til daglig sidder bag rattet i en sportsvogn.

TV Syd lavede et indslag fra arrangementet under underskriften "Ladet op til lir":

http://www.tvsyd.dk/artikel/42198?autoplay=1

Kommentar: VK-regeringens grønne X-factor

Ida — Wed, 17 Mar 10 15:05:05 +0000

Kommentar bragt i Berlingske Tidende 17. marts

Ida Auken vurderer den grønne faktor hos regeringens nøglepersoner i klimapolitikken - og kommer med et par gode råd til hver af dem.

»Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande,« står der i det nye regeringsgrundlag. Visionen er smuk, men vi har hørt den før, og der er ikke rigtig sket noget, siden Anders Fogh sagde det samme ved sin 'grønne omvendelse' for snart to år siden. Vi har i den grad brug for handling på det grønne område, hvis vi ikke skal sætte vores førerposition fuldstændig over styr, men ser man på Lars Løkkes nye ministerhold, er det svært at se, hvor visionerne og de nye ideer for alvor skal komme fra.

Miljøminister: Karen Ellemann

Det lå ikke i kortene, at det var på miljøområdet, Karen Ellemann skulle fortsætte sin ministerkarriere. Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med miljøpolitik eller miljø-sager i det hele taget. Det skal selvfølgelig ikke diskvalificere hende, og jeg håber, hun vil udvikle sig til at blive en stærk minister, der kan tage kampen op med landbrugsfløjen i Venstre. Men det bliver op ad bakke for hende, når man ser på ministerudnævnelserne på transport- og fødevarerområdet. Ellemann har en kæmpe mulighed for at hjælpe vigtige danske miljøteknologier på vej. Hvis hun tør gå ind og stille de nødvendige krav på luftforureningsområdet vil det skabe et hjemmemarked for danske producenter af partikelfiltre og SCR-katalysatorer. Et hjemmemarked er af afgørende betydning for at afsætte disse teknologier, som i høj grad bliver efterspurgt i store byer i fx i Asien. En ny og intelligent tilgang til vandområdet vil ligeledes kunne hjælpe danske producenter af vandrensningsteknologier på vej samt aktivere den enorme viden, danske virksomheder og forskningsinstitutioner ligger inde med på vandområdet. OECD vurderer, at markedspotentialet for vandområdet er fem gange større end potentialet for energi. Danmark vil kunne eksportere store mængder viden om intelligent håndtering, modellering og overvågning af øget nedbør. En gennemgribende plan for, hvordan vi selv skal håndtere de øgede mængder nedbør og klimatilpasse samfundet, vil sætte fokus på danske virksomheders styrker, fremtidssikre samfundet og føre til større innovation på området.

Transportminister: Hans Christian Schmidt

Lars Løkke har hevet Danmarks hidtil sorteste miljøminister frem af skabet og udnævnt ham til transportminister. Manden var en katastrofe for miljøet både i sin tid som miljø- og som fødevareminister. Selv den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen virker miljøinteresseret sammenlignet med Hans Christian Schmidt. Transportministeren sidder ellers på det område, der rummer de allerstørste klimaudfordringer. CO2-udledningerne fra trafikken er steget dramatisk de senere år. Man må rose, at regeringen har forlænget afgiftsfritagelsen fra elbiler til 2015, men samtidig har man udskudt indfasningen af roadpricing på ubestemt tid, og man vil ikke være med til at sænke priserne i den kollektive transport samt indføre en betalingsring i København. Her må vi have et politikskifte fra regeringen. Den nuværende vej er ikke holdbar og slet ikke grøn.

Klima- og energiminister: Lykke Friis

Lykke Friis har haft lidt længere end de andre til at vise, hvad hun vil. Men tiden er ved at løbe ud. Det har indtil videre været svært at få øje på, hvad Lykke Friis' projekt egentlig er. Indtil videre er fine formuleringer som »at Danmark vil være blandt de mest ambitiøse på klimaområdet« fulgt op af det stik modsatte. Under Lykke Friis har Venstres energiordfører meldt klart ud, at man ikke længere ønsker at gå foran i EU, selvom regeringerne i hovedparten af de andre vesteuropæiske lande har forstået, at der er konkurrencemæssige fordele ved at sætte målsætningen højere. Lykke Friis manglede her det mod og de politiske muskler til at sætte sig op imod landmændene i Venstre, som Connie Hedegaard besad. Hvis Friis får optrænet sine muskler, vil jeg anbefale, at hun sætter et klart mål for, hvornår Danmark skal være fri af fossile brændsler samt udvikler en dertil hørende strategi med klare virkemidler og delmål for, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Lad os få en grøn varmeplan for hele landet, en ny satsning på havvindmøller og biomasse, solvarme og geotermi i kraftvarmesektoren, en plan for at få energirenoveret bygninger i den offentlige og private sektor samt en mere målrettet grøn erhvervsstrategi med de nødvendige midler til innovation og markedsmodning af grønne teknologier.

Fødevareminister: Henrik Høegh

Det spørgsmål, der trænger sig mest på, er: Hvorfor udpege en mand, der burde erklære sig inhabil i rigtig mange af de sager, der ligger på hans bord? Henrik Høegh er ganske givet fagligt kvalificeret til stillingen, men han modtager personligt både stats- og EU-støtte til sit landbrug i millionklassen. En støtte, som han nu skal bestemme, om man kan lave om på, og som det privat kan koste ham hundredtusindvis af kroner at pille ved. Oven i det har han stor indflydelse på, om landmændene må bruge flere sprøjtemidler og gødning, hvilket vil være til gavn for hans privatøkonomi og til glæde for landbrugets interesseorganisation, Dansk Landbrug, hvor han tidligere var næstformand. Regeringen har altså udpeget en minister, der har så store økonomiske interesser på området, at han til alle andre jobs ville være den første ansøger, der blev sorteret fra. Det nye regeringsgrundlag blev fulgt op af en ny milliard til dansk landbrug i form af skattelettelser. Det er den helt forkerte måde at bruge pengene på, da det ikke skubber til den nødvendige strukturudvikling, der skal fremtidssikre dansk landbrug. Vi må have udviklet landbruget i to spor: mere økologi og et højteknologisk landbrug med gylleseparering, biogasanlæg og luftrensning. En strukturudvikling som kan få danske teknologier i front, skabe nye arbejdspladser og grøn eksport. Denne strukturudvikling er også helt afgørende for at sikre rent vand, ren luft samt en rig og mangfoldig natur i Danmark.

Vi vil den næste tid høre mange fine grønne ord fra regeringen, men det afgørende bliver, om de er villige til at tage de nødvendige virkemidler i brug. De seneste otte år har vi slet ikke bevæget os i det nødvendige tempo - der er derfor endnu mere brug for at speede op. Her skulle være serveret et par konstruktive forslag på hvert ministerområde, der kan gøre Danmark til »et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande«. Der er flere, hvor de kommer fra.

VELKOMMEN TIL BORGEN

Ida — Thu, 04 Mar 10 08:31:59 +0000

Få et unikt indblik i livet på Christiansborg. Et filmhold har fået lov til at følge os 4 unge, nye folketingsmedlemmer: Yildiz Akdogan (S), Ida Auken (SF), Malene Harpsøe (DF) og Louise Schack-Elholm (V) i begyndelsen af vores arbejdsliv på Christiansborg. Kan blot sige, at jeg selv synes, det har været rasende interessant at få lov til at kigge ind til gruppemøde hos Dansk Folkeparti, være med til at besøge Yildiz' families grønthandler i Esbjerg og være med i Louises kampe for at vende tilbage efter en barselsorlov. Programmet har premiere på DK4 fredag d. 19.marts og sendes så følgende dage. Se forfilmen her på forsiden af mit website.

Program 1: Premiere den 19. marts kl. 22:00 – genudsendelse den 20. marts kl. 19:30 og den 23. marts kl. 19:30
Program 2: Premiere den 26. marts kl. 22:00 – genudsendelse den 27. marts kl. 18:45 og den 28. marts kl. 22:00
Program 3: Premiere den 2. april kl. 22:00 - genudsendelsesdatoer ligger endnu ikke fast
Program 4: Premiere den 9. april kl. 22:00
Program 5: Premiere den 16. april kl. 22:00
Program 6: Premiere den 23. april kl. 22:00

Betonlebbe med kort hår

Ida — Fri, 05 Feb 10 15:48:45 +0000

Forleden mødte jeg en dansk it-entreprenør, der har tjent store penge på at føre mænd og kvinder sammen på Internettet. Da jeg fortalte ham, at jeg var feminist, så han noget træt ud i ansigtet og kom så med sit billede af, hvad det vil sige at være feminist: Betonlebbe med kort hår, der ikke vil være kvinde og ikke mener at der er forskel på mænd og kvinder.

Så er de t ligesom sagt. Godt at vide, hvad det er man er oppe i mod og meget langt fra, hvad moderne feminister egentlig står for i dag. For mig at se handler feminismen hverken om at ophæve forskellene på kønnene eller om, at nu skal kvinderne ind og bestemme over mændene. Tværtimod. Det handler om balance. Og det handler om ikke at spilde en kæmpe stor ressource. En fransk forsker (en mand endda!) undersøgte under finanskrisen, hvordan det var gået for de 40 største franske virksomheder. Han fandt en helt klar tendens: jo mere kvindelig repræsentation på direktionsgangen, jo mindre tab. Det samme har gjort sig gældende i islandske banker. Om det så er fordi kvinderne har en anden erfaringsverden og nogle andre kompetencer, der har styrket virksomheden, eller om det simpelthen er fordi de virksomheder, der også havde set sig om efter kvindelige chefer har rekrutteret blandt 100 procent af befolkningen i stedet for kun 50 procent skal jeg ikke afgøre. Men resultatet taler for sig selv: det betaler sig at få kvinderne med. I Danmark har vi ikke bevæget os meget på ligestillingsområdet siden 70’erne. Vi må til at se os om efter nogle andre redskaber for at få brudt med de kulturer, hvor den kvindelig repræsentation virkelig halter bagefter. Vil vi fx have flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser, kan vi være nødsaget til at lave kvoter i en årrække. Det kunne fx være 5 eller 10 år. Norge har allerede indført et krav om at der skal være mindst 40 procent kvinder i bestyrelser. Det er muligt at ændre kulturer. Ligesom med rygeloven er jeg sikker på, at sådanne regler ville ændre hele kulturen og derfor kunne afskaffes igen efter en årrække, når de er blevet en naturlig del af vores måde at omgås på.

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet som et gæstebidrag til Julia Lahmes blog:

http://www.tinyurl.dk/14402