Forleden mødte jeg en dansk it-entreprenør, der har tjent store penge på at føre mænd og kvinder sammen på Internettet. Da jeg fortalte ham, at jeg var feminist, så han noget træt ud i ansigtet og kom så med sit billede af, hvad det vil sige at være feminist: Betonlebbe med kort hår, der ikke vil være kvinde og ikke mener at der er forskel på mænd og kvinder.
Så er de t ligesom sagt. Godt at vide, hvad det er man er oppe i mod og meget langt fra, hvad moderne feminister egentlig står for i dag. For mig at se handler feminismen hverken om at ophæve forskellene på kønnene eller om, at nu skal kvinderne ind og bestemme over mændene. Tværtimod. Det handler om balance. Og det handler om ikke at spilde en kæmpe stor ressource. En fransk forsker (en mand endda!) undersøgte under finanskrisen, hvordan det var gået for de 40 største franske virksomheder. Han fandt en helt klar tendens: jo mere kvindelig repræsentation på direktionsgangen, jo mindre tab. Det samme har gjort sig gældende i islandske banker. Om det så er fordi kvinderne har en anden erfaringsverden og nogle andre kompetencer, der har styrket virksomheden, eller om det simpelthen er fordi de virksomheder, der også havde set sig om efter kvindelige chefer har rekrutteret blandt 100 procent af befolkningen i stedet for kun 50 procent skal jeg ikke afgøre. Men resultatet taler for sig selv: det betaler sig at få kvinderne med. I Danmark har vi ikke bevæget os meget på ligestillingsområdet siden 70’erne. Vi må til at se os om efter nogle andre redskaber for at få brudt med de kulturer, hvor den kvindelig repræsentation virkelig halter bagefter. Vil vi fx have flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser, kan vi være nødsaget til at lave kvoter i en årrække. Det kunne fx være 5 eller 10 år. Norge har allerede indført et krav om at der skal være mindst 40 procent kvinder i bestyrelser. Det er muligt at ændre kulturer. Ligesom med rygeloven er jeg sikker på, at sådanne regler ville ændre hele kulturen og derfor kunne afskaffes igen efter en årrække, når de er blevet en naturlig del af vores måde at omgås på.
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet som et gæstebidrag til Julia Lahmes blog:
Skriv en kommentar. Vis kommentarer (2).
Hej Ida. Læste lige det store interview med dig i Berlingske og tror sq, at vi har en ny statsminister. Hvis du vil. Det håber jeg så ikke, vi har. Ikke for min skyld, men for din. For pokker, hvor er det stærkt at holde fast i sig selv, når man kommer fra sådan en familie. Kender det, og mine to søstre er nærmest blevet kvast under familietyngden. Gid du vil skide taburetter et stykke, også når du sidder på en af dem. Held&Lykke;
Skrevet 01. marts 2010 kl 19:57 af HeidiHej Ida. Mht. kvoterne i bestyrelserne så forstår jeg godt din manglende tålmodighed med at der skal ske noget af frivillighedens vej, jeg synes blot at det er noget mere komplekst end at man blot kan sætte en procent for alle bestyrelser bl.a. fordi man skal dække virksomheder af meget forskellige typer. Der skal være et sted at tage kvinderne fra, de skal have kompetencerne, en bestyrelse er normalt bygget op af personer der sidder med viden indenfor forskellige områder, som kan være relevant for virksomheden. Det duer ikke at vi får bestyrelser som bliver dækket ind med kvindelige bestyrelsesmedlemmer som f.eks. har kompetance i HR (for nu at tage et af de bløde områder) hvis det der er brug for på det tidspunkt i virksomheden er nogle der har financiel indsigt.Vi skal have bedre bestyrelser ikke dårligere. Det man har gjort i Norge er på mange måder visionært, det lød godt på papiret. Problemet har blot været man har måtte rekruttere erhvervskvinder fra de nordiske nabolande fordi der ikke var nok dygtige erhvervskvinder i Norge til at opfylde den ambitiøse kvote - det var vel ikke lige det man havde tænkte sig - så jeg tror man skal tænke sig rigtig godt om mht. at hjælpe kvinderne med kvoter. I stedet tror jeg mange kvinder kunne beholde lysten til at yde ekstra på arbejdsmarkedet hvis man skaber betingelserne i form af daginstitutioner med fleksible og længere åbningstider, mulighed for at få hushjælp (til overkommelig pris) osv. for danske kvinder er simpelthen presset i tid og det får en hel del dygtige kvinder til at vælge en karriere på et lavere blus. Alt det bedste herfra Budapest
