RSS Feed Følg Ida Auken på Flickr Følg Ida Auken på Twitter Følg Ida Auken på Facebook Følg Ida Auken på LinkedIn

Gæsteblogger: Johan Hviid, 9.klasse, Rismølleskolen i Randers

Når man som ung skoleelev skal prøve at være folketingspolitiker for en uge, får man virkelig et indblik i, hvad livet på Christiansborg indebærer. Udover det travle liv proppet med møder, arrangementer mm. får man også et større indblik i det politiske spil, som enhver politiker er indblandet i.

Det er bl.a. meget imponerende at statsministeren formår at bruge en 4 minutters spørgetid på at sige han ikke forstår et spørgsmål, som ellers var så velformuleret, at jeg selv forstod det, før der blev gået i detaljer med det. Om dette så er en del af det politiske spil, eller bare siger noget om vores statsminister kan man jo så ha’ sig en mening om.
Når man ankommer som ung skoleelev til folketinget, ved man ikke rigtigt hvad man skal forvente. Skal man bare forvente en kedelig uge med en masse kedelige møder, eller bliver det nogle spændende arrangementer suppleret med nogle mindre spændene møder? Når man så starter første dag med et introduktionskursus for alle praktikanterne, hvor man skal høre en masse, som man allerede har hørt om i samfundsfagstimerne, er stilen ligesom lagt. Tror man! Men pludselig får man tilbuddet om at komme med ud til Valby gassilo sammen med Ida og hendes assistent. Her oplever man bl.a. at stå på den højeste bygning i København, samtidigt med at man bliver præsenteret for Københavns nyudnævnte overborgmester Frank Jensen. Så får piben pludselig en anden lyd.
Resten af ugen skifter mellem en masse møder og større oplevelser som f.eks. et samråd med Statsministeren, en skideballe af Pia Kjærsgaard, og en hel del gruppemøder. Samtidigt var jeg også til et aftenforedrag, som Ida skulle holde på Kalvebod Brygge.
Alt i alt en utrolig spændende uge, som jeg virkelig har nydt at tilbringe sammen med Ida og hendes assistent Stine. Helt klart en oplevelse for livet!

 

 

Skriv en kommentar.
Skriv kommentarer til indlæg.

Twitter


blog emner

blog arkiv

søg i bloggen