Er kvinder dummere end mænd? Og hvad med afroamerikanere eller folk med latinamerikansk baggrund? Der må jo være en grund til, at disse befolkningsgrupper er væsentligt underrepræsenteret i USAs vigtigste magtorganer. Fordelingen kunne selvfølgelig skyldes historiske tilfældigheder, men så ville det næppe gælde både kongressen, højesteret, erhvervsliv og universiteter. Manglen på ligestilling skyldes kulturelt indgroede vaner samt en benhård strategi fra eksisterende magtgrupper, der sørger for at indsætte folk, der ligner dem selv, på vigtige poster. Det kræver politisk mod at ændre på dette.

Sommerens absolut hotteste politiske emne i USA er valget af en ny højesteretsdommer. Præsident Obama har peget på Sonia Sotomayor, en kvinde med latinamerikansk baggrund, der har bevæget sig fra en fattig opvækst i Bronx til nu at bejle til et af landets højeste embeder. Kritikerne af Sotomayor har haft vanskeligt ved at påvise, at hun skulle mangle kvalifikationerne, og har i stedet kastet sig over hendes etnicitet. Sotomayor har nemlig formastet sig til at kalde sig selv en ”wise latina woman” – og anklagen går nu på, at hun ikke kan holde sine følelser, sin etnicitet og sine politiske overbevisninger ude af sit arbejde som dommer.

Det er indlysende, at dommere skal forsøge at være så neutrale som muligt, når de dømmer. Men at forestille sig, at en dommer kan afklæde sig ideologi, kultur og køn, er naivt. Ser man på højesterets historie i USA kan man se, at liberale dommere dømmer sammen, og konservative dommere dømmer sammen. Med andre ord har personlige værdier og baggrund betydning. Den amerikanske højrefløj, der – ganske som den danske – til daglig priser sig af ikke at lide under venstrefløjens ’idealisme’ og ’manglende sans for den konkrete virkelighed’, er pludselig blevet rendyrkede idealister. Den nye dommer skal ifølge dem vælges helt uden hensyntagen til vedkommendes historik og tilhørsforhold, altså til den konkrete virkelighed.

USA’s højesteret består i øjeblikket af otte mænd og en kvinde. Otte af dem er hvide og en har afroamerikansk baggrund. I det perspektiv bliver det klart, at Obamas valg af Sotomayor ikke er et ideologisk valg, men et pragmatisk. Han forsøger at rette op på en aktuelt eksisterende skævvridning, hvilket er mindst lige så legitimt som at ville trække domstolen i en mere liberal retning. Man kan godt forstå, at hvide midaldrende (republikanske) mænd i pæne jakkesæt er bange for at miste deres magt og råber op, men det bliver deres argumenter ikke bedre af.

Historien har vist, at ligestilling ikke kommer af sig selv, lige meget hvor godt uddannede kvinderne og de etniske minoriteter bliver. Se på Danmark – her er kvindelige topchefer lige så sjældne som mandlige direktører på barsel. Kun en tredjedel af Folketingets medlemmer er kvinder. På Universiteterne går ligestillingen så langsomt, at vi skal vente flere hundrede år, før der vil være lige mange mænd og kvinder på topposterne, for slet ikke at tale om kunstverdenen, hvor kvinderne kæmper en ulige kamp for anerkendelse. Det ser ikke bedre ud for de etniske minoriteter. En ny OECD rapport har vist, at mindst hver fjerde indvandrer i Danmark er overkvalificeret til sit arbejde.

Som kvinder vil vælges for vores kvalifikationer. Men vi vil også vælges. De etniske minoriteter har det på samme måde. Og vi skal ikke kun vælges for vores skyld, men for samfundet skyld, da det er et meningsløst ressourcespild ikke at gøre det. Det har Obama forstået – og gør nu noget ved det.