RSS Feed Følg Ida Auken på Flickr Følg Ida Auken på Twitter Følg Ida Auken på Facebook Følg Ida Auken på LinkedIn

LØKKE, OBAMA OG KLIMAET

En statsminister skal have tid til at sætte sig i sit nye kontor. Det har jeg fuld forståelse for. Men vi har et klimatopmøde til december, så nu må Løkkes hvedebrødsdage være forbi. Hillary Clinton sagde i går, at der ikke længere er plads til at køre på frihjul. Det ser jeg som et tegn på, at USA er parat til forpligtelser. Men vi hører intet konkret fra vores nye statsminister. Vi har faktisk aldrig rigtig hørt Løkke mene noget om klimaet. Det er kun blevet til et par floskler i hans første tale, der klingede så hult, at man kunne høre det hele vejen over Atlanten.
Mens vi venter på Løkke, må Vestas fyre 1275 medarbejdere og flere fyringer er på vej. Ikke mindst fordi der er for få ordrer i nærområdet. Obama har sagt, at USA skal gøre som Danmark med hensyn til vedvarende energi. Men han er næppe klar over, hvor skævt det er gået med opsætningen af vindmøller i Danmark, mens Venstre har haft magten. I 2006 satte lande som Iran og Ungarn flere vindmøller op end Danmark, og i 2007 pillede vi flere vindmøller ned, end vi satte op. Alt tyder på, at vi med Løkke er tilbage til Venstre Classic, der forgylder Lomborg på finansloven og smyger sig uden om problemerne ved at sætte ordet ’grønt’ foran alle politiske udspil. Løkke har lige præcis få uger til at lægge stilen om. Vi venter i spænding.

 

 

Skriv en kommentar. Vis kommentarer (2).
Kommentarer til indlæg.
Skrevet 28. april 2009 kl 18:51 af Per

Hej Ida. Synes du skal sætte ind i hvordan vindmølle industrien og opstilling af møller er skruet sammen. Det er tydeligt, at du og andre "røde" på ingen måde har sat jer ind i, hvad I taler om. Vestas har ca. 20% af verdensmarkedet. 50-100 møller ekstra i DK betyder hverken fra eller til i VESTAS` dispositioner. Det handler om tilpasning af produktions omkostninger, de var kommet under alle omstændigheder. Alle mølle producenter kigger på at kommer tæt på deres markeder samt at få produceret i billig lande som Kina og Indien. Vil på ingen måde bliver blive forbavset, hvis alt produktion indenfor få år er udflaget. Det er udviklingen. Hvad angår verdens største havmølle park ved Kriegers flak. Så er det da på ingen måde nogen garanti at en dansk producent, ville få del i denne ordre. Store tyske producenter har hav havmøller dobbelt så store som de danske. Men de skulle måske udelukkes eller hvad. Vi skal i DK IKKE leve af produktion men planlægning, udvikling. At jeg også synes at den erstatnings ordning, som var en del af det nye energi forlig er tosset er en anden sag. Men igen, typisk SF at stå på sidelinien og brokke sig uden at se sagerne i fuld perspektiv. Hvad VESTAS gør er sundt for forretningen og ville være sket under alle omstændigheder. Hvis SF vil noget, så sørg for et fornuftigt skattetryk, så det virkelig kan betale at uddanne sig fremfor at være ufaglært. Per

Skrevet 29. april 2009 kl 17:34 af Ida Auken

@Per: ivrksomhedernes konkurrenceevne afhænger bl.a. af om de har et ordentligt udstillingsvindue. Danmark har hidtil været et sådan vindue for Vestas, der har kunnet vise mange af deres demonstrationsmøller frem. Danmark har selvfølgelig også fremover brug for arbejdspladser til ufaglærte, og der har vindmølleindustrien kunnet levere mange. At vi i høj grad lever af at være vidensproducenter ændrer ikke på, at det er et tab, når vi ikke kan holde på arbejdspladser. Påstanden om, at SF står uden for og brokker sig, holder ikke. For det første er vi med i energiaftalen og har i høj grad ansvaret for, at der overhovedet sker noget på det her område (en af grundene til at vi slugte kamelen med DF's erstatningsordning, som jeg er helt enig med dig i, er en joke). For det andet kan det jo være svært at få de mange konstruktive forslag, vi kommer med, igennem, når regeringen ikke vil stemme for dem. Så hvad foreslår du?

Skriv kommentarer til indlæg.


blog emner

blog arkiv

søg i bloggen