I morges stod jeg tidligt op og gik igennem byens gader. Der var ikke mange mennesker ude på det tidspunkt, bortset fra de ansatte i butikker og restauranter, der var ved at gøre klar til dagen. Rundt omkring var forskellige gadehandlere ved at sætte deres boder op, gaden blev fejet og de offentlige affaldsspande tømt. Bag ruderne i de lukkede butikker kunne man af og til se folk gøre rent. Sådan en tur gennem SOHO en tidlig morgen, hvor gaden er befolket af helt andre mennesker end resten af dagen, er lidt af et wake up call. Det var desværre alt for tydeligt, at det primært var sorte og latinoer, der var på gaden på dette tidspunkt for at udføre alt det skjulte og ofte beskidte arbejde, mens bydelen omvendt i høj grad er beboet af hvide mennesker. USA er på mange måder fantastisk. Der er virkelig plads til alle slags mennesker. Mexicanere, kinesere, jamaicanere og italienere blander sig med hvide amerikanere og et utal af besøgende fra hele verden. På sin vis er det sikkert lettere at have en mørkere hudfarve her end så mange andre steder i den vestlige verden. Alligevel er det som om en rest af feudalsamfundet har overlevet. Ganske vist er der ingen, der holder slaver mere. Det er også kun de aller rigeste, der har tjenestefolk ansat. Men der er stadig en hel underklasse, der udfører præcis de samme opgaver, som slaver og tjenestefolk har udført i tidens løb. De, der sørger for, at Manhatten er pæn og løber rundt, har ikke råd til selv at bo der. De pendler fra Queens, Bronx eller ydre dele af Brooklyn for at gøre rent, lave mad, fjerne affald, servere osv. Det er i øvrigt markant, hvad man kan ansætte folk til i det her land, fordi lønnen er så lav: at sidde på stationerne og holde øje med tællemaskinerne, at køre ud med mad fra restauranterne, at holde vagt i butikker og som concierger i de dyre boligbyggerier. Den drøm, som New York opfylder for så mange mennesker, har en klar bagside, og den bliver ekstremt tydelig, når man går en tur gennem byens gader en tidlig morgen.
