RSS Feed Følg Ida Auken på Flickr Følg Ida Auken på Twitter Følg Ida Auken på Facebook Følg Ida Auken på LinkedIn

HVAD BLEV DER AF DEN GRØNNE REVOLUTION?

Jeg havde Anders Fogh Rasmussen i spørgetimen i Folketinget igår. Jeg spurgte ham til skattereformen, der desværre langt fra er grøn. Hvis jeg tidligere havde ladet tvivlen komme ham til gode og forsøgt at tro på hans grønne"omvendelse", så er det ikke længere muligt. Han var ikke bekendt med noget så vigtigt som tallene for, hvor meget CO2 der var på spil i hhv skattekommisionens og regeringens forslag. Skattekommissionen spillede ud med et forslag, der ville reducere Danmarks CO2-udledninger med 1,9 mio. tons, og regeringens udspil vil kun reducere med 0.6 mio. tons (tjek selv efter!). Regeringen har altså fjernet 2/3 af de CO2-udledninger, som skattekommissionen havde foreslået. Ikke mindst fordi man ikke tør røre ved vennerne i landbruget. Tallene kom tydeligvis bag på statsministeren, og han forsøgte at forsvare sig med, at der var flere grønne afgifter i regeringens forslag end i skattekommissionens, men det er atmosfæren nok ret ligeglad med. Anders Fogh har stadig ikke forstået, at en grøn skattereform ikke handler om at lave flest grønne afgifter, men om at lave intelligente omlægninger, der reelt får betydning for, hvor meget CO2, der bliver udledt. Regeringens forslag fjerner ikke mere CO2, end beboerne i en by som Gentofte udleder om året. Ikke lige frem en grøn revolution.

Skriv en kommentar. Vis kommentarer (3).
Kommentarer til indlæg.
Skrevet 26. februar 2009 kl 17:29 af Lis Bølling

Fint Ida Auken!

Skrevet 26. februar 2009 kl 19:02 af Mogens Michaelsen

Det er åbenbart ikke sevet ind hos Fogh, at klimaet er så vigtigt, at det bør medtages ved stort set alle politiske beslutninger. Det bør være et fast punkt på dagsordenen.

Skrevet 16. marts 2009 kl 15:24 af Jens Egholm

Ja det er sørgeligt at regeringen ikke tager vores miljø alvorligt. Det er vores efterkommere der bliver straffet med forurening. Men ikke bare det, nu banker de fattige som er tørkeramte på døren fra Afrika, en konsekvens af for meget C02. Men godt gået Ida, jeg har set dig fremlægge problemerne for Statsministeren, aldrig har han haft så røde øre!

Skriv kommentarer til indlæg.


blog emner

blog arkiv

søg i bloggen