Igen igen.... stod jeg i torsdags i folketingssalen og diskuterede luftforurening med regeringen og DF. Og igen igen var svaret, at vi liiiiige skulle have lidt mere tålmodighed. Men ærligt talt: nej, vi har ikke mere tålmodighed. Vi har ventet 7 år på denne her regering, og når den så endelig gør noget, er det helt utilstrækkeligt. Vi har voldsomme problemer i vores byer. 1 million mennesker er i følge OECD hver dag udsat for "uacceptabel luftkvalitet". Det medfører, at vi har overdødelighed og flere kræfttilfælde end mange andre lande. Fx. har vi på landsplan 2 millioner sygedage og 160.000 astmatilfælde, der kan relateres til luftforurening. Og alene i København dør der hvert år 500-800 mennesker som følge af den dårlige luft (på landsplan dør der 3400). Forestil jer lige, at der døde så mange ved trafikuheld eller kriminalitet? Der ville jo straks blive gjort noget ved problemet. Men det her problem eri ikke så synligt, og derfor har det taget regeringen 7 år overhovedet at lave en miljøzone. Og da den så endelig kom, gjaldt den kun for en del af lastbilerne. Det løser langt fra problemet, og derfor har SF fremsat et forslag, der bl.a.:
1. Giver flere byer mulighed for at indføre miljøzoner (over 25.000)
2. Sørger for partikelfiltre på dieselbiler, varebiler og lastbiler
3. Sørger for SCR-katalysatorer på varebiler og lastbiler (fjerner NOx-delen af luftforureningen)
4. Sørger for, at personbiler har katalysatorer (vedrører kun biler fra før 1990)
Men nej - det kan V, K og DF ikke stemme for. Med forskellige bovlamme argumenter forsvarede man den manglende handling. DF ville ikke være med, da de mente, at det var hele landet, der skulle være en miljøzone. Pyt med, at de her kunne gøre noget for de 80 største byer i landet, hvor problemerne er. Venstre mente til gengæld, at det var alt for mange byer at medtage. Og de Konservative gjorde som sædvanlig det hele op i penge og mente, at det var synd for vognmændene. Miljøministeren selv forsvarede sig med, at han netop havde sørget for partikelfiltre på alle taxaer. Det svarer til 5500 køretøjer. Sammenlignet med at der kører over 30.000 oldgamle køretøjer rundt, der er over 18 år gamle, er det jo som at skyde elefanter med papirkugler.
Skrevet 26. januar 2009 kl 16:22 af kim winther jensen
Hej Ida
Jeg vil lige sige dig, at i må ikke glemme færgerne som sejler på heavy oli, i de danske farvande eller sejler fast på en dansk havn.
Med venlig hilsen
Kim Winther Jensen
Skrevet 27. januar 2009 kl 16:14 af Ida
Nej. Ved godt, at det der bunker fuel er rigtig slemt på især svovl, NOx og partikler. I første omgang har vi haft ministeren i samråd, og han peger på, at det skal reguleres via IMO. Men meget siger, at de ikke tør gå langt nok, og derfor skal vi måske se at få europæiske regler på området.
Skrevet 27. januar 2009 kl 16:48 af hanne melnik
Kære Ida. Der er et forureningsproblem, som jeg ikke har set nogen tage op, og som jeg mener er stort problem, specielt i storbyerne: Personbilers og varevognes tomgangs"kørsel".
Der går ikke en dag eller nat, f.ex. i provinsen ??sterbro, hvor ikke 1-minuts-reglen overskrides med mange minutter. Enten fordi en pizza eller shawarma skal eftersættes, eller hvor en chauffør varmer sig, mens -typisk en han - taler i mobiltelefon, spiser, læser avis etc.
Jeg har aldrig set nogen (fx) politiet) gribe ind over for denne form for forurening, udover enkelte privatpersoner, som ikke kan udholde at den foregår foran en grønthandler. Jeg mener seriøst, at SF skulle sætte focus på dette miljø-svineri, specielt gøre politiet i de store byer opmærksomt på at de har en opgave at håndhæve, når nu der er et påbud. Det skal naturligvis ske sammen med kommunalbestyrelserne, men "nogen" skal tage et initiativ - ikk ?? Mange hilsner fra Hanne, ??sterbro
Skrevet 28. januar 2009 kl 14:50 af kim winther jensen
Kan det være en ide at spørge ministeren om hun ved hvor mange der er blevet syge eller er døde på denne konto, alså luftforurening fra færger i fast rute fart til og fra danmark.
Skrevet 29. januar 2009 kl 15:19 af Ida
@Hanne: Det kan være, man lige skal spørge justitsministeren, hvor mange bøder for tomgangskørsel, der er blevet udstedt, siden reglen blev vedtaget.
@Kim: Jeg så en ret skræmmende undersøgelse af, at skibsforureningen kostede virkelig mange menneskeliv langs de mest trafikerede kyster. Jeg har dog spurgt til noget i den retning, men det er vist nærmest umuligt at regne ud. Kan lige se på det igen.