Så har undertegnede været valgt i Folketinget i et år og et par måneder og tager nu hul på fjerde "sæson" på Borgen. De tre første har ikke budt på de store visioner på miljøområdet. Alt er blevet udskudt med henvisning til Regeringens "Grøn vækst" strategi, som formentlig bliver lanceret her i januar. Miljøministeren har indtil videre parkeret følgende problemer, som jeg vil bede alle læsere være med til at holde ham fast på, når strategien kommer:
1. Problemer med sprøjtegifte (Regeringen er milevidt fra sin egen målsætning på nedbringelsen af pesticider)
2. Kompensation for brakskandalen (Regeringen gav tilladelse til oppløjning af 85.000 hektar natur, hvorefter naturområder på størrelse med Bornholm, Læsø og Samsø blev pløjet op)
3. Problemer med vandmiljøplan III
4. Landbrugets manglede randzoner (bufferzoner omkring søer, åer og vandløb, der skal beskytte vandet mod udsivning af fosfor, kvælstof og sprøjtegifte)
5. Manglende Bæredygtighedsstrategi (skulle have været lanceret for flere år siden)
6. Udskydelse af vandplaner
7. Manglende naturbeskyttelse og problemer med at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden 2010
- Listen er ikke udtømmende, og jeg tager gerne imod nye punkter, hvis du skulle ligge inde med nogle.
Skrevet 26. februar 2010 kl 02:43 af Albert Rasmussen
Hej Ida.
Vil gerne komme med en kommentar til din miljøpolitik.
Er selvstændig landmand på en lille gård med slagtesvin, planteavl og lidt udearbejde.
Hvornår har du sidst været på en bondegård og set hvordan miljøet faktisk rigtigt ser ud. Jeg er overbevist om at I sidder i Kbh og lytter til biologer, som selvfølgelig skal forsvare deres job, så de forsat har nået at lave.
Var på besøg på et rensningsanlæg ved Skive, hvor vi så en film fra Thisted's udledning til Vesterhavet, optaget i 1985 og 1997. I '85 var vandet grumset, ingen fisk og næsten ingen sigtbarhed. I 97 var vandet klart, rent og masser af fisk!!
Har lige været på obligatorisk sprøjtekursus og det var godt. Lærte at der ikke er forurening af pesticider ned af markens agre, men kun der hvor vi fylder sprøjten, gentagen starter det samme sted med sprøjten, og øvrige punktkilder. Ta' lige den! Viste du det! Altså er det ikke direkte på marken, men kun punktforurening eller hvor der er dybe huller til grundvandet som ikke er blevet lukket.
Har besluttet at lave en betonplads til vask og påfyldning af sprøjten, med afløb til gylletanken.
Hvad med haveejere, behandling med kemi på faste pladser, langs togbaner og steder hvor jorden ikke efterfølgende bliver bearbejdet, men år efter år bliver bliver sprøjtet for ukrudt. Tænk lige på det også.
Kom ud på landet og se, og lad være med at skyde med dumme agumenter til højre og ventre; det er faktisk rent herude, uden for Kbh.