RSS Feed Følg Ida Auken på Flickr Følg Ida Auken på Twitter Følg Ida Auken på Facebook Følg Ida Auken på LinkedIn

KRARUP SOM BARNEPIGE

Anders Fogh har meldt sig ind i den grønne kamp - og Venstre mener, at han er hoppet direkte i førertrøjen. Som en læser skrev i dag i Information, så er det måske lidt meget at ville direkte i førertrøjen, når man lige har meldt sig ind på et cykelhold (eller måske endda først lige har lært at cykle). Det kræver normalt resultater at få førertrøjen, og dem har vi ikke set endnu. Kigger man på resultaterne for regeringen, kan man jo nævne en finanslov i sidste uge, hvor Bjørn Lomborg får 3-doblet sin bevilling fra 2,5 til 7,5 mio. kroner. De ekstra penge får Lomborg til at "belyse fordele og omkostninger ved forskellige mulige løsningsmodeller i forbindelse med en international klimaaftale”. Det virker fuldstændig meningsløst at sætte en mand, der ikke mener, at klimaproblemerne er noget, vi bør bruge penge på (de ender altid på en 14. plads på hans liste), til at vurdere fordelene og ulemperne.
I går stillede jeg spørgsmål til Connie Hedegaard om det vise i at sætte Lomborg på denne opgave. Det er vel lidt lige som at bede Søren Krarup om at passe ens børn. Eller måske spørge Cepos, hvordan man bedst regulerer den finansielle sektor. 
Connie Hedegaard indrømmede da også blankt, at "den blomst ikke var groet i hendes have". Det betyder vel nærmest, at det endnu en gang er Anders Fogh, der har kastet lidt håndøre med stor symbolsk værdi til en af sine gamle venner. Eller at Dansk Folkeparti har fået dette her for at 'glemme', at statsministeren ikke fik løst problemet med EU's afklapsning af den danske udlændingepolitik.

Skriv en kommentar. Vis kommentarer (4).
Kommentarer til indlæg.
Skrevet 20. november 2008 kl 12:28 af Henrik Hansen

Spørgsmål: Hvilke positive bidrag regner ministeren med, at Bjørn Lomborg vil komme med i forhold til at opnå en vidtgående politisk klimaaftale under COP15? ------ s 366 stillet af ida Auken-------------- Mener Ida Auken at alle fremtidige bevillinger til forskning/ deabatskabende aktiviteter skal ledsages om krav om konklusioner/ resultater som er passende for det politiske klima. Det er polemisk spørgsmål. Ja da. Og jeg er klar over at fru Aukens sp. er del af noget dril overfor venstre ( Og speciel Statsministeren) puste sig op på landsmøde. Men jeg vil alligevel godt høre om det er en tankegang som nu skal bredes længere ud af SF.

Skrevet 20. november 2008 kl 17:08 af Ida

Nu er det jo sådan, at vi normalt ikke uddeler penge øremærket til en bestemt forskningsinstitution på finansloven. Det går over diverse puljer og forskningsrådet - ikke mindst for at sikre, at forskningen bliver så lidt politisk styret som muligt. Derfor synes jeg, at det er dybt underligt at bede en person, der i den grad er drevet af åbenlys ideologi om at vurdere, hvilke fordele og ulemper, der er, ved at gøre netop DET, han ikke synes, vi skal gøre. Det ville være en fin opgave at sende i udbud blandt de økonomiske institutter - men at give Lomborg pengene kan jeg ikke se som andet end provokation og et utroligt dårligt signal til omverdenen, for hvem han står som hovedfortaler for IKKE at lave en klimaaftale.

Skrevet 20. november 2008 kl 17:28 af Henrik Hansen

vi helt enig om at den slags skal går over forskningsråd mv Jeg studset bare over ordet "positive". Hvis der skal laves den slags vidensindsamling ( og staten skal betale) og det skal have nogen værdi, skal den jo være både uafhængig af såvel Hr. Messerschmidt politiske mål , som af Ida Auken politiske projekt, hvor enig vi så ellers kan være om dette mål.

Skrevet 21. november 2008 kl 17:06 af Ida

Det er vi enige om. Jeg har ingen interesse i at detailstyre forskningen. Men når man flytter 5 mio. på finansloven over til en bestemt forsker, der er verdensberømt for en bestemt og efterhånden meget perifær holdnng (og formentlig tager dem fra ulandsbistanden), så er jeg inderligt uenig i den beslutning. Lomborg vil gerne lære os at prioritere - det er så det, jeg gør, når jeg mener, man skal prioritere at give pengene til andre formål end Lomborg (evt. til forskningspuljer, som flere kan søge).

Skriv kommentarer til indlæg.


blog emner

blog arkiv

søg i bloggen