Hej Ida Vi mødtes kort i pausen ved C2C konferencen i mandags og jeg er kommet på nogle spørgsmål på baggrund af C2C konceptet i forhold til miljø politik i Danmark. Har du gjort dig nogle tanker om hvordan C2C konceptet kan implimenteres i dansk miljø politik? Vil danske firmaer fremtidigt se miljøpolitikere som "næring" for deres udvikling i stedet for forhindringer der skal omgåes, samtidigt med at en endnu højere miljø standard opretholdes end den nuværende? Er C2C så attraktivt et koncept, fordi det i virkeligheden tager ansvaret fra den enkelte broger og istedet placere det på skuldrene af nogle få dygtige designere, videnskabsfolk og forretningfolk? Hvis C2C implimenteres grundigt i samfundet, vil det så betyde at det ikke længere vil være nødvendigt at diciplinere borgerne til at tage ansvar for miljøet? Håber du kan bruge spørgsmålene. Mange hilsner Philip Hahn-Petersen

Hej Ida, Lige et par kommentarer både til C2C og Philips udmærkede spørgsmål ovenfor. C2C conceptet og Michael Braungart/William McDonough er fantastisk, idét de har formået at skabe en generel "miljøkredsløbsdebat" der nærmer sig den effekt Al Gore fik udløst i forhold til diskursen om global opvarmning. Når det så er sagt skal man huske på at C2C fokuserer snævert på materialer og fremstillingsprocesser (ifm. produktionen af produkter) og produkternes evt. tilbagefødning i et kredsløb af materialer. C2C tager ikke hensyn til den ofter vigtige periode der ligger mellem undfangelsen af produktet og dets endeligt i en eller anden form for genanvendelse. Ofte er produkternes absolut største belastninger af miljøet sammenkædet med deres brug (f.eks. bezinforbrug i biler...). Der kan således opstå en differens mellem C2C-idealproduktet (optimale materialer) og den samlet set bedste løsning (optimal forbrugsmønster og effektivitet). Brugsfasens belastninger peger også på at vi nok ikke kommer uden om at disciplinere os og tage ansvar for miljøet; for det gør kun meget lidt forskel for miljøet om vores bil kan indgår i bio- og teknosfæriske kredsløb hvis vi stadig sætter os i den for at køre 800m til bageren hver morgen. Selv om materialevalg og design gør C2C produktet egnet til adskillelse og genanvendelse, så er det i dag (relativt) sjældent at udtjente apparater rent faktisk bliver oparbejdet til at kunne vende tilbage i kredsløbet. Indtil videre er der kun få virksomheder der selv har turdet kaste sig ud i en genoparbejdning af deres udtjente produkter - selv om det lyder både fordelagtigt og fremsynet. Evt. også en god men kompliceret sag for en politisk indsats? I forhold til konkret "indførsel" af C2C er der måske også brug for at se på alternativerne og deres muligheder. F.eks. er C2C certificering af produkter, der synes at være et vigtigt konkret værktøj for MBDC, jo ikke grundlæggende forskelligt fra en hel del andre mærkningsordninger som blomsten, svanen, ISO produktmiljødeklarationer (EPD og PEP) samt andre standarder som f.eks. Iso14000. Det er som sagt fantastisk hvor godt McDonogh & Braungart har formået at komme ud over rampen med et så kompliceret emne, men både borgere, virksomheder og politikere må nok forsat hold tungen lige i munden for at kunne kombinere komfort, økonomi, social og miljømæssig bæredygtighed. Mvh. Detlef Matzen DTU Management

Enig - synes, det er svært ikke at blive begejstret over Braungart og McDonough, og dog er jeg ikke 100% overbevist om deres "jo mere, vi forbruger, jo bedre". Men jeg synes, vi fortjener en debat om konceptet herhjemme - ligesom de danske vugge-til-vugge folk forsøger at få i gang. For mig at se, er der to væsentlige spørgsmål, der ikke er besvaret endnu: 1. energiforbruget, 2. logistikken

C2C er så simpelt opbygget at selv børn kan forstå hvad det drejer sig om. de problemer vi har kan vi ikke overlade til såkaldte eksperter. Og Co2 kvoter. Det kan måske virke en lille smule skærmene, for nogle politiker at politik bliver afskaffet og erstattet med handling, som alle kan forstå uanset hudfarve religion og politisk overbevisning, ved enighed når vi længst på meget kort tid C2C løser mange problemstillinger så som motorveje, busser og kollektiv trafik, Lukkelov IT Spildevand drikkevand landbrug så lad os nu komme i gang med at undervise de kommende generationer hvordan fremtiden skal se ud

Spændende indlæg og kommentarer! Cradle to Cradle bliver allerede i relativt bredt omfang politisk praktiseret i Kina under overskriften 'Circular economies' og gappet mellem philosofi og praksis bliver bridget under en trial & error proces. (se http://www2.minambiente.it/sito/settori_azione/pia/docs/ce_3R_03_10_05/presentazioni/tianzhu.pdf Ret interessant og opløftende taget de forskellige kontekste i betragtning... En lignende tilgang kunne være interessant for Danmark selvom public debate nok vil langsommeliggøre processen en smule. Vi er på mange fronter længere fremme på fx cleantech, ICT og miljø - mangler måske bare lidt mere politisk pondus og accept af nødvendige (midlertidige) trade-offs..? Synes Detlef og Ida rammer de tekniske udfordringer med C2C virkelig godt, og konceptet har som alle spæde fødsler sine short-comings og uklarheder. På den anden side tror jeg det er afgørende at vi starter arbejdet med C2C og fokusere på step-by-step løsninger. Vi har gang på gang vist at public opinion har tendens til at undervurdere kontroversielle muligheder og afskrive revolutionære løsninger for hurtigt. Den største udfordring som jeg ser det ligger i at motivere og balancere de forskellige offentlige og private interesser uanset om de er profit eller non-for-profit. Politikerne og medierne bør være omdrejningspunktet og fordumsfuld/ideologisk distancering til den ene eller anden motivation må ryddes af banen. Det handler om at aligne visioner og acceptere at mennesker og vores organisationer har forskellige means to an end. Det C2C giver os er en fælles vision for os og verdenen. Nu skal vi 'bare' sørge for at alle kan stræbe efter den vision uanset om de er motiveret af overskud, omtanke eller omdømme. Any suggestions :-)? Iøvrigt Ida, hørte din kommentar på Klima mødet i fredags ang. forskernes ansvar for at sikre kvaliteten i den politiske debat. Du har helt ret; det er et første skridt, men det kræver en speciel type forsker - som på nuværende tidspunkt ikke er institutionaliseret tilstrækkeligt... Spændende tid vi lever i - kommenteret af Thomas L. Friedman for nylig i NY Times.. "Mother Nature doesn't do bailouts."