For et år siden skrev en klog mand en bog, der handlede om, at Danmark havde brug for at indgå en ny alliance med muslimerne. Hans eksplicitte formål var ”at etablere en ny position i en fastkørt dansk debat om udlændingepolitik og integration.” Bogen var velargumenteret og underbygget med pointer, der viste stor indsigt i dansk historie. Manden hed Erik Meier Carlsen og er i dag kommentator på Information. Han sørger nu for en ugentlig glorificering af det parti, der i allerhøjeste grad har været medvirkende til, at den danske debat er kørt fast i nogle ufrugtbare polariseringer.
I Meier Carlsens bog står der, at i processen frem mod at skabe den fjerde alliance ”er det – i bogstavelig forstand – dødbringende at mobilisere fjendskab eller modstand mod islam som religion.” Ved et debatmøde på Grundtvigs Højskole i sidste uge, hvor også Meier Carlsen var til stede, læste jeg dette citat op og spurgte derpå Jesper Langballe, om Dansk Folkeparti var ude på at mobilisere modstand mod islam som religion, og han svarede meget eftertrykkeligt ”ja, det kan du tro!”.
Hvis der skal være nogen konsekvens i Erik Meier Carlsens position, så skylder han efterhånden et par kommentarer, hvor han vender sin skarpe analytiske pen mod DF, der ifølge hans egen analyse er ude i et dødbringende ærinde, der kan tage livet helt og aldeles af mulighederne for en ny alliance.
Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er træt af, at pressen hopper på DF's limpind og at de bare får lov til at gøre et problem ud af noget, der i bund og grund ikke er et stort problem.
Senest er det lykkedes for DF, at få hypet en diskussion om, hvorvidt det skal være tilladt med burka for dommere. Først og fremmest er det ren provokation efter min mening og dernæst er det et forsøg på at skabe en storm i et glas vand. I bedste fald kunne det blive en potentiel problem om tyve år og dernæst har Domstolsstyrelsen allerede selv taget hånd om problemet i forhold til deres interne regler.
Så jo, Ida, det ville være super, hvis Erik Meier Carlsen (lad mig blot understrege, at der ikke er nogen familierelation på trods af navnefælleskabet) ville komme med nogle skarpe kommentarer og analyser af DF.
/Leif | http://www.leifcarlsen.dk/
Skrevet 31. maj 2008 kl 23:03 af Ida
Hej Leif
Ja, nu får vi se, om mit indlæg (der var trykt i Information i torsdags) kan få ham ud af fjerene. Det var jo tydeligvis ikke nok, at jeg sagde det til ham på debatmødet i sidste uge.
/Ida
Skrevet 05. juni 2008 kl 15:58 af Ken Nielsen
Set her fra New York, hvor jeg har boet de sidste 6 aar, har den danske debat vaeret i frit fald siden begyndelsen af dette stadig nye aartusinde. Det har vaeret trist at iagttage hvordan medierne og en noget vingeskudt opposition har deltaget i VKO regeringens (for nok er DF ikke officielt medlem, men de bestemmer aabentlyst det hele) redefinition af dansk politik og samfund. I lang tid var jeg overbevist om at SF sammen med Enhedslisten stod garant for pluralismen og retten til at vaere lige trods forskellighed. Men med Soevndals seneste udfald mod "moerkemaend" og hans (jeres?) helt urimelige hysteri over muslimske kvinders ret (og lyst) til at baere toerklaede sidder jeg desvaerre her idag noget disillusioneret. Finder du ikke at det er lidt hyklerisk at bede Meier Carlsen spidse pennen mod DF naar Soevndal bruger noejagtig samme retoriske kneb og, efter min mening, dermed medvirker til"nogle ufrugtbare polariseringer." Er det ikke lige netop problemet at VKO har haft held med at faa gjort denne retorik legitim og normaliseret?
Men det er selvfoelgelig altid nemmere at se splinten i Dansk Folkepartis og deres noget raiate praesters oeje....
Ken Nielsen
Skrevet 08. juni 2008 kl 18:39 af Ida
@Ken: Jeg er meget uenig i Villy Søvndals udtalelser om, at tørklædet altid er undertrykkende. Jeg har skrevet et længere indlæg om netop dette, da der er mindst 3 slags tørklæder: det traditionelle/traditionelt religiøse, det (identitets)politiske og det undertrykkende. Jeg tror ikke, vi kommer de undertrykkende kræfter til livs ved at give os til at lovgive for alle de andre. Til gengæld synes jeg, det er fint at sige fra over for Hizbutahrir - så længe man bevarer respekten for almindelige muslimer.