RSS Feed Følg Ida Auken på Flickr Følg Ida Auken på Twitter Følg Ida Auken på Facebook Følg Ida Auken på LinkedIn

MIDT I ET KARNEVALG

Hvad handler denne valgkamp for meget om? Thorning vs. Fogh, skat vs. velfærd, NA vs. DF. Hvad handler den for lidt om: Irakkrig og klima. Thorning vil gerne bringe det på banen, men det lykkes hende alligevel ikke helt at fange Fogh på det forkerte ben (selvom man skulle mene, at der slet ikke var et rigtigt ben i denne sag). For hvordan kan det være, at vores statsminister endnu ikke har beklaget dybt og inderligt, at han sendte Danmark i en ulovlig krig på et minimalt flertal og på et groft manipuleret grundlag: der var hverken masseødelæggelsesvåben eller åbenlyse forbindelser til Al-Qaeda i Irak. Og hvorfor kan han ikke indrømme, at Irak-krigen slog helt og aldeles fejl, ikke mindst fordi man ikke lyttede de amerikanske militæreksperter, der kendte situationen. Jeg fatter det ikke og har nu spurgt alle de V og K repræsentanter, jeg har været i nærheden af, uden at få et egentligt svar. Til gengæld vil tilhørerne til de mange paneldebatter gerne diskutere det, og jeg oplever, at de er lige så frustrede som jeg over, at regeringen fralægger sig ansvaret. Lad maskerne falde Fogh, Bendtsen og Kjærsgaard, og indrøm, at den krig var en kæmpe fejltagelse.
Se i øvrigt indslag om karnevalg og oppyntning (valgplakater) på Lorry med deltagelse af undertegnede.

Skriv en kommentar. Vis kommentarer (8).
Kommentarer til indlæg.
Skrevet 06. november 2007 kl 16:56 af mogmich

En ting, som alt for få er opmærksom på er, at der er en SAMMENH??NG mellem disse ting. Udlændinge- og flygtningepolitikken diskuteres fortsat som om det KUN er et spørgsmål om, hvor mange vi danskere lukker ind i vores eget land. I fremtiden er jeg bange for, at krige som Irak-krigen, og ikke mindst klimaforandringerne, vil producere millioner af flygtninge verden over. Så vil der jo nok være endnu flere der forsøger at komme ind i bl.a. Danmark? Det grundlag som en ny regering har at handle på, i forhold til dette, er mildt sagt blevet forringet under Fogh. Godt valg til dig!

Skrevet 07. november 2007 kl 11:14 af christian Petersen

Hvorledes definerer du et "groft manipulerende grundlag" ?? Folketinget vedtog Irak bla på bagrund af en redegørelse fra FET. Er det denne som du finder "groft manimpulerende" ? Eller hvad er det ? Hvis du vil komme med den slags beskyldninger så håber jeg du er i stand til at dokumentere det. iøvrigt var det ikke danmark men USA som startede irak krigen. Og det gjorde de helt uden danmarks accept. Vi har så valgt at gå ind efterfølgende for at hjælpe til, i stedet for at sidde pasivt på sidelinien og brokke sig. Og hvad er alternativet ? skal vi trække os helt ud? Hvorledes vil det hjælpe Irak at vi stikker af ? Og så er der hele debatten om klimaforandringer. Det ene parti efter det andet løver vindmøller og andet isenkræm i flæng. Har i reelt regnet ud hvad det vil spare og hvor at sætte 1 vindmøllepark op om året ? hvor meget enerig sparer vi ved det kontra hvad bruges der til at sætte parken op og vedligeholde den? Hvor er de udregninger ? Ville det ikke være bedre at bruge pengene på forskning så man kan finde et reelt alternativ?

Skrevet 07. november 2007 kl 18:34 af Ida

@Christian Pedersen: Begrundelsen for krigen var IKKE, som det fremføres af regeringen og Bush nu, demokrati til Mellemøsten. Begrundelsen var truslen mod Danmarks sikkerhed, og dermed blev masseødelæggelsesvåbnene hovedargumentet. Det fremgår af den tale Fogh holdt i Folketinget efter at beslutningsforslaget B118 var vedtaget den 18. marts 2003. Fogh nævner her "tusindvis af liter miltbrand, omkring 6.500 kemiske bomber, mindst 80 tons sennepsgas og store mængder biologiske gifte" samt Saddams "åbenlyse forbindelser til terrorister" - tilmed nævner Fogh også mulige atomvåben. Det er i dag dokumenteret at disse begrundelser - der jo også var USA's og Storbrittaniens begrundelser - var falske. Colin Powells fortvivlede optræden i FN, der skulle bevise eksistensen af masseødelæggelsesvåben var, med hans egne ord, 'Den værste dag i [hans] liv'. At vælge at gå aktivt med i en krig der er startet på falsk grundlag kræver som et minimum en undersøgelse af hele forløbet - der jo sagtens kunne have det resultat som den tidligere amerikanske nationalbankdirektør Alan Greenspan nåede frem til: Irakkrigen blev startet på grund af olien. Mht. prisen på vedvarende energi - så vil jeg henvise til Ingeniørforeningen i Danmarks rapport, som viser, at der er omkring 15 mia kroner at tjene for Danmark ved investering i vedvarende energi og energibesparelser.

Skrevet 08. november 2007 kl 15:24 af christian Petersen

Nu tror jeg du blander 2 ting sammen Ida De våben som fogh i den tale henviste til var igen taget fra FETøs rapport og omhandlede de våben der i den første Irak krig blev brugt mod Kurderne. FET rapport konkluderede at der var sansynlighed for at sådanne våben stadig var der og at de var en risiko. Det er dette fogh har citeret. På det tidspunkt det danske folketing besluttede at gå aktivt ind i krigen var denne allerede startet. Vores beslutning har derfor ikke haft nogen indflydelse på om krigen startede eller ej. Den har kun haft indflydelse på forløbet. De 15 mill du henviser til bliver jo ikke opnået ved at sætte "2 vindmølleparker op hver andet år" Tallet er udregnet efter at man investere i mange andre former for vedvarende energi også. I øvrigt har man i nyere undersøgelser påvist at vindmøller også påvirker klimaet. bla har man målt store temperatur ændringer ved vindmølleparker. Så vindmøller er bestemt ikke frisagt for klima påvirkninger

Skrevet 09. november 2007 kl 03:34 af Jon Bojsen Kværndrup

Fakta om Irak, som kan checkes hvor det skal være. Danmark gik med i the Coalition of the Willing som gik ind i Irak uden godkendelse af FN (til sammenligning var første Golfkrig godkendt). 21 marts 2003, dagen efter at USA startede deres invasion, stemte Danmark for at gå med ind. VKO stemte for, alle de andre partier imod. Danmark bliver derved et af de fem lande der sender tropper ind i første fase af krigen (de resterende villige lande sendte deres tropper til besættelses-styrkerne, eller "de fredsbevarende styrker" hvis man har en ironisk fornemmelse for hvad der foregår derovre.) Min mening om Irak som kun kan checkes her: Så du har ret, hr. Petersen, Danmark var ikke med til at starte krigen fra første øjeblik, men vi var ombord dagen efter som én af de fem nationer der aktivt bidrog med militære styrker (USA, Storbritannien, Australien, Polen og Danmark). Så det vil jeg ikke kalde "uden Danmarks accept". Vi var med, troede åbenbart på historien om masseødelæggelsesvåbnene (som sidenhen er blevet underkendt af bl.a. Præsident Bush) og så helt sikkert en gylden mulighed for at forøge vores handel med USA. Af interesse: Mærsk transporterer hovedparten af alt krigsmateriel som udskibes til Irak. Danmarks handel med USA er femdoblet siden vores involvement i Irak. Imens er olie-prisen steget til vanvittige højder og Irak er stadig fanget midt i en borgerkrig. Kunne dette være undgået uden en invasion? Ikke godt at vide. Men vi ved dog at vi har en siddende regering, samt primære allierede som tager beslutninger på andet grundlag end det de fortæller deres befolkninger. Det er hvad man i gamle dage ville kalde "løgn". Hvad vindmøllerne angår vil jeg blande mig udenom. Det er ikke mit fagområde. Mvh. Jon, historie BA student. P.S. Held og lykke med valget Ida! Jeg glæder mig til at se hvad Valby bakke bliver til.

Skrevet 09. november 2007 kl 13:14 af christian Petersen

Som politiker har man jo ikke meget valg andet end at stole på at de raporter man får lavet. Skulle Fogh have stillet sig op og sagt at han ikke et ord troede på FET's raport, men at han derimod selv vidste bedre ? Den havde nok ikke holdt. Min pointe er at der ikke er noget der har løget. Raporten fra FET viste sig ikke helt at holde vand, helt enig. Men det kan man vel næppe klandre den siddende regering for. Uanset hvad DK havde gjort var den krig startet. Ved at gå med har vi muligheden for at præge den i den rigtige retning, så USA's mega-ego ikke tager over. Vi har nu aktivt muligheden for at gøre noget, og ikke bare stå og råbe på sidelinien. mht vindmøller og alternativ energi. Om vi så plastrede hele danmark til med vindmøller ville det ikke betyde noget nævneværdigt for danmarks udledning af fourening. Det er nu engang industiren som står for det meste af denne. I stedet for hovedkuls at hælde x antal milliarder i at konstruere en vindmøllepark - uden at have regnet på hvad man får igen - så skulle man måske forske lidt i metoder til at nedbringe industriens forurening i stedet. Det er jo ikke uden omkostninger - hverken i kroner eller for miljø - at sætte en vindmøllepark op.

Skrevet 10. november 2007 kl 17:38 af ida auken

Om grøn energi og energibesparelser: jeg mener bestemt ikke, det er gjort med at sætte vindmøller op. Vi skal investere hele vejen rundt i brændselsceller, geotermi, bølgeenergi, effektiv energisanering af gammelt byggeri, alt nybyggeri skal være lavenergiklasse I osv. Om Irak: lad os da få den uvildige undersøgelse, så kan Fogh jo rense sit navn på den måde. Og undskyld der går lidt tid mellem svarene´- det går pænt hurtigt i øjeblikket....

Skrevet 11. november 2007 kl 18:59 af Ulrik Kristiansen

De negative konsekvenser af at indrømme sit ansvar for Irakatastrofen (især midt under valget) er jo desværre større end konsekvenserne ved at lade være. Derfor fortsætter ???autopilot-afværgesvarene??? blot - i det omfang emnet overhovedet tages op: ???Det handlede aldrig om masseødelæggelsesvåben for Danmark ??? ??? ???Irakerne bad os selv om at tage hjem ??? ??? osv. osv. Sæt selv CDen på repeat. Et af de spørgsmål, jeg gerne vil have svar på, inden jeg går bort fra denne verden, er om stats-, forsvars- og udenrigsministeren virkelig i deres inderste hjerter tror på, at Danmark ikke har noget nævneværdigt ansvar ift. lidelserne i Irak, eller om de bare har *valgt* at tro på det for at deres selvopfattelse som ansvarlige, demokratiske og humanitært sindede politikere ikke skal blive knust. Det sidste er måske endda det mest skræmmende for dem ??? hvilket også kan være med til at forklare dit ???hvorfor????

Skriv kommentarer til indlæg.


blog emner

blog arkiv

søg i bloggen