SF spiller i dag ud med en stor investering i jernbaner. 93 mia skal over ti år bruges på følgende: Flere og hurtigere togforbindelser, tog til tiden (renovering af skinner), flere passagerer, billigere billetter.
Jeg har længe undret mig over De Konservatives slogan - “vi holder Danmark på sporet”. Det er jo lettere misvisende. I den tid, de har siddet på transportministeriet er skinnerne i Danmark blevet slidt yderligere ned, så flere har måttet forlade DSB, fordi det var både billigere og lettere at tage egen bil. Det er derfor på tide at lave en stor investering på dette område nu - ikke mindst hvis vi skal være klar til en tid, hvor olie- og benzinpriserne stiger og Danmarks CO2 udledninger skal ned.