RSS Feed Følg Ida Auken på Flickr Følg Ida Auken på Twitter Følg Ida Auken på Facebook Følg Ida Auken på LinkedIn

Religion og politik

Jeg har i dag en kronik i Politiken om forholdet mellem religion og politik. Her argumenterer jeg bl.a. for, at det er en myte, at vi i Danmark adskiller religion og politik, og at denne myte som oftest bliver fremført for at lukke munden på nogle andre. Læs kronikken her og deltag i debatten på denne side eller på www.idaauken.urbanblog.dk

Skriv en kommentar. Vis kommentarer (10).
Kommentarer til indlæg.
Skrevet 24. oktober 2007 kl 09:51 af mogmich

Glimrende kronik! Jeg har ikke rigtig nogle kommentarer lige nu, men det er mest fordi jeg nærmest er 100 pct. enig med dig... Fint at lægge den på nettet, så man kan linke til den. Det tror jeg ikke Politiken nødvendigvis får færre læsere af. Jeg har selv tegnet abonnement på avisen - efter at have brugt deres net-avis som kilde i rimelig stor udstrækning i et stykke tid.

Skrevet 24. oktober 2007 kl 14:34 af Ida

Jeg takker.... Og så kom der jo valg samme dag. Ikke så dårlig timing :-)

Skrevet 24. oktober 2007 kl 23:45 af Emil P

Hej Ida Ja, din kronik er velformuleret og oplysende. Jeg er enig langt hen ad vejen.. dog tilhører jeg nok det segment du døber "rationalitetsfundamentalister", så vi kan nok ikke nå til enighed på det filosofiske spm. om hvorvidt en gudetro er nødvendigt for mennesket. Det mener jeg ikke at den er, nærmere en slags mental polyfilla. Uenigheden skal dog ikke ændre på at du får min stemme; hvis miljøproblemerne ikke tages alvorligt vil verden i de kommende generationer ændre sig så radikalt, at alle andre politiske spm. vil synes forældede eller irrelevante. Det glæder mig derfor at du tilsyneladende prioriterer klima/miljø/bæredygtighed så højt i din politik. God vind i valgkampen! mvh. Emil PS: webadressen er hjemmesiden for den "grønne" studenterpolitiske rganisation jeg er frivillig i.

Skrevet 25. oktober 2007 kl 00:01 af Emil P

PPS: Nu har jeg også anbefalet dig på politikens hjemmeside! :)

Skrevet 25. oktober 2007 kl 00:45 af William Jansen

Jeg blev lige nød til at reagere på din kronik, og jeg håber at du tager nedenstående som et tegn på respekt. Du er saglig nok til at være værd at argumentre med, men ikke helt så saglig, som jeg kunne have ønsket. Her (blandt ateister) finder man en fast tro på, at vi befinder os i en fremskridtsproces hen imod en total oplysning, hvor religionen helt vil være forsvundet. Jeg kender ikke en eneste ateist, som har et så deterministisk historie-syn som det Ida Auken skyder os i skoene. Et ønske om en smukkere verden uden religion er altså ikke det samme som en ???fast tro??? på at vi befinder os i en proces hen imod religions totale forsvinden. Disse gruppers vigtigste teori, sekulariseringsteorien, er ganske vist hårdt udfordret i øjeblikket, hvor religion og spiritualitet blomstrer op alle vegne, men det forklares ofte med, at vi er faldet i et hul af modoplysning og antimodernitet, som vi hurtigst muligt skal op af. Og her beviser Ida Auken med en enorm arrogance, at hun overhovedet ikke interesserer sig for hvad tidens mest velartikulerede ateister som Sam Harris, Christopher Hitchens og Richard Dawkins har at sige. Hvis hun havde læst deres værker (eller hvis hun bare havde læst referater af deres værker), så ville hun vide at Sam Harris selv mediterer regelmæssigt og Richard Dakwins er positivt indstillet overfor meditation, og han har givet meditation et ærligt forsøg uden at finde hverken personlig værdi i meditationen eller en grund til at fordømme den. Der er ingen konflikt mellem ateisme og hardcore sekularisme og meditation/spiritualitet. Jeg tager den en gang til med caps lock på: DER ER INGEN KONFLIKT MELLEM ATEISME, HARDCORE SEKULARISME OG MEDITATION/SPIRITUALITET. Mange meditationsteknikker er ikke-sekteriske i deres natur, og bliver videre-formidlet i sekulære miljøer som er åbne for ateister såvel som mennesker med enhver tænkelig religiøs baggrund. Jeg er selv 5. generations-ateist, og har mediteret regelmæssigt i over 10 år uden at føle at meditationen udfordrede min ateisme, eller ateismen udfordrede min meditation. Hvis Ida Auken ønsker andet og mere end at prædike til hendes kristne trosfæller, så er det et absolut minimum at hun løsner sine bånd til de forestillinger om moderne sekulære kræfter hun præsenterer i kronikken. Ellers risikerer hun at hendes holdninger fryser fast i en forestilling om at modstanden mod religion, ønsket om en sekularisering af samfundet og kravet om en sekularisering af staten er et opgør med spiritualitet. Og hvis hun argumenterer ud fra et så fejlagtigt præmis, så bliver dialogen meget svær.

Skrevet 25. oktober 2007 kl 09:53 af Poul Skjølstrup

Hej Ida Jeg læste din kronik i Politiken (som er supergod og lige efter mit hovede), og fik lyst til at se hvad du ellers står for. Nu kan jeg se at jeg har mulighed for at stemme på dig personligt, så måske får du mig til at skifte parti. Jeg vil lægge mærke til dig i valgkampen. Smart med internettet, som giver helt andre muligheder. Mvh Poul

Skrevet 25. oktober 2007 kl 18:05 af Ida

@Emil: Tak! @William:Jeg forstår godt din indsigelse, men bemærk, at jeg netop skriver om "fundamentalisterne". De er der nemlig - du hører måske bare ikke til dem. For jeg er enig med dig i, at der er masser af ateister og helt sekulære mennesker, der ikke har den forestilling, at religionen skulle forsvinde - endsige at det var bedst for verden, hvis den gjorde. Jeg har faktisk læst Sam Harris (Dennet og Dawkins er jeg endnu ikke nået til), og jeg synes, at han fortegner kristendommen så radikalt, at jeg ikke kan tage ham alvorligt (læs f.eks. "brev til en kristen nation"). Det er klart, at han skriver i en amerikansk kontekst, men alligevel... Men alt i alt, tak for din lange indvendig. @Poul: Jeg takker for stemmen og er virkelig glad for, at jeg ligefrem har kunnet få dig til at skifte parti.

Skrevet 28. oktober 2007 kl 11:55 af Christoffer Zieler

Kære Ida Virkelig tankevækkende kronik - fedt. Jeg kan huske, at Ole Væwer, statskundskab KU, har været inde på nogle af de samme overvejelser. I hans tilfælde med en slags sikkerhedspolitisk argument om, at man er N??DT til at forholde sig seriøst til religiøse argumenter i den politiske debat. Din kronik lægger nogle andre nuancer til diskussionen og en anden vinkel. Håber du bliver valgt, du tænker originalt. Christoffer

Skrevet 28. oktober 2007 kl 11:56 af Christoffer Zieler

... Undskyld, Wæver, ikke Væwer. CZ

Skrevet 25. november 2007 kl 12:36 af maya

Hej Ida og andre Jeg blev inden valget lidt afskrækket af Idas proffession som teolog, da jeg "tror" på kemi, biologi og evolution. Jeg var derfor lidt betænkelig ved at sætte mit kryds ud for én, der (formoder jeg) tror på skabelsesberetningen og en almægtig Gud. Men gjorde det alligevel, da miljøet og klima ligger mig mere på sinde og er den vigtigste udfordring vi står overfor (MEGET enig i Emil P.s indlæg). Med hensyn til debatten om ateime er jeg lidt splittet, da hovedsagen er aktivt at forhindre religioners udbredelse og indflydelse i verdenssamfundet ved selv at sprede ateimen, hvilket jeg synes er lidt selvmodsigende og begrænsende for mangfoldighed og demokrati, selvom jeg er enig i mange ateistiske synspunkter. Jeg synes problemet ligger i religiøs fanatisme og særligt i at begrænse menneskers adgang til anden viden end religiøse budskaber. Men ateismen bliver selv en slags fanatisk "tros"retning, hvis man prøver at påtvinge andre den eller fratage deres tro. Med venlig hilsen, Maya

Skriv kommentarer til indlæg.


blog emner

blog arkiv

søg i bloggen