Så er syrenen sprunget ud – en måned for tidligt. Ja, det ser jo vanvittig smukt ud, men er det ikke også en lille smule uhyggeligt? Jeg synes i hvert fald, det er lidt vildt at tænke på, at vi nu har fået sendt så meget CO2 op i atmosfæren, at det er lykkedes os at isolere hele vores klode og gøre den til et slags minidrivhus. Det virker overvældende, at mennesket kan have den slags indflydelse på naturen. Når det overhovedet kan lade sig gøre, er det fordi atmosfæren er meget tyndere, end vi går og tror, og derfor lettere at forurene. Hvis man gjorde atmosfæren flydende, ville den faktisk kun fylde 1/500 del af verdenshavene. Det svarer til, at atmosfæren kunne passes ind i den Mexicanske Golf. Det tager på en eller anden måde toppen af min fornøjelse, når jeg ser de nyudsprugne syrener.
