Nu har vi ventet i seks år - så det er jo utroligt spændende, at skatteministeren har kaldt til pressemøde i eftermiddag. Her vil han fortælle om afgiftsomlægningerne på biler. Forhåbentlig gør regeringen nu alvor af deres mange løfter om at gøre det fordelagtigt at køre i miljøvenlige biler. Biler bør ikke mindst beskattes alt efter, hvor langt de kører på literen. Som jeg skrev forleden, så er det meget bedre for det samlede miljøregnskab, at bilerne kører langt på literen, end at man giver sig til at fortynde benzinen med biobrændstoffer.
Her kom så SF???s officielle vurdering af afgiftsomlægningen i form af en pressemeddelelse fra Anne Grete Holmsgaard:
Uambitiøs omlægning af registreringsafgift
Efter fem års ventetid kommer regeringen med så lidt. Det er ganske
enkelt uimponerende! Regeringen tager ikke klimaproblemerne alvorligt.
Af: Anne Grete Holmsgaard
???Hvis nogen gik og troede, at regeringen var blevet grøn, så kan de
godt tro om igen. Efter at have tænkt sig om i over 5 år har
regeringen langt om længe barslet med en omlægning af bilafgifterne,
men resultatet står mildt sagt ikke i forhold til
betænkningstiden. Der er en positiv miljøeffekt på gul-plade biler,
men ikke på hvisplade-biler.
Den opvejer med sikkerhed ikke den skade på miljøet, som 6 års
skattestop har forvoldt, og den er for ingenting at regne i forhold
til den vækst i CO2-udslippet, der skyldes en hastigt voksende
bilpark??? siger SF???s energipolitiske ordfører Anne Grete Holmsgaard.
Problemet er, at regeringen ikke tager klima-problemerne alvorligt.
Ministrene snakker, men når det gælder går det helt galt. Regeringens
forslag betyder at langt de fleste hvid-plade biler, der
forurener mere end gennemsnittet bliver billigere. Det betyder,
at regeringen sætter folks lyst til at købe forurenende biler højere
end truslen fra drivhuseffekten. Det er kortsigtet populisme, hvor der
er brug for langsigtet ansvarlighed.
SF har fremlagt et forslag, der ikke alene fjerner privates
miljøskadelige rabat på gule plader, men også gør alle benzinslugere
dyrere samtidig med at de biler, der kører langt på literen bliver
billigere.
Samtidig er SF???s forslag fremtidssikret, fordi grænsen for, hvornår
man skal betale ekstra henholdsvis får rabat rykkes år for år. På den
måde sikres det, at danskerne motiveres til at købe stadig mere
energieffektive biler.
Regeringens forslag har ingen fremtidssikring. Tværtimod får
skattestoppets stadige udhuling af bilafgifterne lov til at fortsætte.
Resultatet bliver en negativ effekt for miljøet.
???Nu står det klart: Grøn er noget VK-regeringen snakker om - ikke
noget den er??? slutter Anne Grete Holmgaard.