Palmeolie i benzintanken – eller busser, der kører på sukkerrør. Det lyder da fantastisk. Jeg var ret betaget af tanken, da jeg først hørte om de nye biobrændstoffer. Desværre er det ikke helt så enkelt endda. For de ser ud til at skabe voldsomme problemer i den fattigste del af verden. Bønderne begynder helt enkelt at dyrke afgrøder til biobrændsel på deres marker i stedet for fødevarer. Det har fået fødevarepriserne til at stige voldsomt. I Mexico er prisen på majs nu så høj, at det har ført til folkelig opstand. Og i Indonesien vil landets regnskov være helt væk om 15 år. Hvad skal man stille op som forbruger, hvis man gerne vil tage hensyn til miljøet, når man transporterer sig? En mulighed kunne være at købe en bil, der kører længere på literen. Alene forskellen mellem en bil, der kører 12 og 13 kilometer, gør det ud for de 5 % biobrændsel f.eks. Statoil hælder i deres benzin. Hvor meget er der så ikke at hente, hvis bilen kan køre 30 på literen? Det er altså ikke blot tanken, men også brændstoføkonomien, der tæller.
Skrevet 25. april 2007 kl 12:37 af Ida Auken » Vi venter i spænding…
[...] 2007 kl. 12:32 og arkiveret under Debatten. Du kan komme tilbage til indlægget med dette permalink. Se evt kommentarer til indlægget med dette RSS feed. Send en kommentar eller trackback URLenfor dit indlæg. « Nybrud eller røgbombe? [...]
