For et år siden skrev en klog mand en bog, der handlede om, at Danmark havde brug for at indgå en ny alliance med muslimerne. Hans eksplicitte formål var ”at etablere en ny position i en fastkørt dansk debat om udlændingepolitik og integration.” Bogen var velargumenteret og underbygget med pointer, der viste stor indsigt i dansk historie. Manden hed Erik Meier Carlsen og er i dag kommentator på Information. Han sørger nu for en ugentlig glorificering af det parti, der i allerhøjeste grad har været medvirkende til, at den danske debat er kørt fast i nogle ufrugtbare polariseringer.
I Meier…
Jeg har i dag en kronik i Politiken om forholdet mellem religion og politik. Her argumenterer jeg bl.a. for, at det er en myte, at vi i Danmark adskiller religion og politik, og at denne myte som oftest bliver fremført for at lukke munden på nogle andre. Læs kronikken her og deltag i debatten på denne side eller på www.idaauken.urbanblog.dk
Selvom Kamal Qureshi i dag kritiserer, at folketinget åbnes med en gudstjeneste, betyder det ikke, at SF er et anti-religiøst parti. Tværtimod - der er rigelig plads til at være religiøs og socialist i SF. Men det er vigtigt at påpege det hykleri, der finder sted, når man hævder, at vi i Danmark adskiller religion og politik for at lukke munden på visse religiøse grupper (læs: muslimer) samtidig med, at vi har en statskirke og statsreligion, der gang på gang kobles sammen med dansk identitet og i den grad benyttes politisk.
Sagen er, at religion og politik ikke kan skilles…
Må man blande religion og politik? Det spørgsmål bliver ofte diskuteret i dansk sammenhæng. Vores statsminister siger ”nej – religionen har ikke noget at gøre i det offentlige rum” samtidig med, at han ikke selv kan holde tingene adskilt. Anders Fogh henviste i en tale på Venstres landsmøde (2005) til, at vi danskere jo havde en fælles tro, der lagde bunden for vores joviale samtaledemokrati, og at denne gode ordning nu var truet af en religion, der ville have plads i det offentlige rum (islam). Hvis det ikke er at blande tingene sammen, så ved jeg snart ikke.
Kravet om…